Når der skabes rum for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, kan det lykkes at udvikle folkeskolen i en retning, hvor endnu flere elever kan tilbydes undervisning i den almene folkeskole.
Her bliver rammerne stærkere og mulighederne flere, og derfor er klasselokalerne nu fyldt med mere diversitet og bredere fællesskaber.
Det er erfaringerne fra Hellebækskolens 0. klasser.
På 0. årgang har skolen indrettet undervisningen efter en model, der først og fremmest sætter den enkelte elev med de behov, eleven har, i centrum. Samtidig er den en vej ud af en uhensigtsmæssig spiral, hvor det har været svært at tilbyde undervisning til elever med komplekse behov, og hvor økonomien samtidig har været nedadgående i en årrække.
Vi har som skole hjerte for alle børn – både dem, der har særlige behov, og dem, der fungerer i den traditionelle klasseundervisning. Det er vores allerfornemmeste opgave at sikre plads og gode vilkår til dem alle, uanset hvad de kommer med, forklarer Thomas Horn om den opgave, han som skoleleder står overfor.
Det er ikke nemt at lykkes med at gøre skoletilbuddet bredere, og jeg ved, at lærerne og pædagogerne knokler, men jeg synes faktisk, at vi med den her model og deres flotte indsats får skabt nogle rigtig gode rammer, der giver langt de fleste elever mulighed for at gå i skole hos os, og det er jeg ret stolt af, fortsætter han.
En fleksibel folkeskole
De første skridt mod den nye model tog skolen allerede i maj 2023. Her besluttede skolens administration, at det var på tide at gå i en ny retning.
Fællesskabet på skolen var godt, men for mange elever fik ikke muligheden for at blive en del af det. Denne gruppe elever havde nogle helt særlige behov, som skolen dengang ikke kunne imødekomme, og derfor blev de visiteret til et specialtilbud udenfor skolen.
Det skulle der laves om på nu.
Selvom skolens økonomi var presset – blandt andet på grund af de mange visitationer til specialskoler, der kanaliserede mange midler fra skolen og over i eksterne tilbud – besluttede administrationen dengang at investere i oprettelsen af det, skolen kalder G-rækken. Et gruppetilbud for indskoling, mellemtrin og udskoling – fordelt på skolens to matrikler.
Gruppetilbuddet skulle imødekomme ønsket om at tilbyde undervisning til en gruppe elever, der førhen ville være blevet visiteret til et specialtilbud udenfor skolen. Her skulle undervisningen tilrettelægges i fleksible rammer og med markant pædagogisk støtte.
Det viste sig ret hurtigt, at vi ved at lave gruppetilbuddet, kunne skabe nogle rammer, som elever, vi ikke før havde kunnet tilbyde undervisning på skolen, nu kunne trives i, fortæller Hanne von Bülow, der er daglig pædagogisk leder på skolen.
En fleksibel folkeskole
Med erfaringerne fra gruppetilbuddet, der tydeligt viste, hvordan sammenspillet mellem lærer og pædagoger kunne skabe nogle nye og forbedrede rammer, der kunne imødekomme elever med særlige behov, besluttede skolen fra dette skoleår 2024/2025, at ansætte to ressourcepædagoger til 0. årgang. Dermed var der nu pædagogiske ressourcer nok til også at kunne tilbyde støtte inde i almenklasserne.
Når et barn reagerer og ikke trives, så er det fordi de rammer, vi placerer barnet i, ikke godt nok imødekommer barnets behov. Det anerkender den her model og investeringen i flere ressourcepædagogiske timer, og det viser os, at det faktisk godt kan lade sig gøre at drive en folkeskole, hvor elever med mere eller mindre komplekse diagnoser kan få en god og lærerig skolegang, samtidig med at alle andre også tilgodeses, fortæller Hanne von Bülow.
Hun henviser til, at skolen i dag tager imod rigtig mange elever med meget forskellige behov, men at det lykkes at forene dem i én samlet skole, fordi undervisningen i højere grad kan tilpasses den enkelte elev.
Vi har elever, der går fra at være i mistrivsel, have meget uro eller modstand mod faglige opgaver til forholdsvis hurtigt at falde til ro og komme i trivsel og læring, når de får en plads i eksempelvis gruppetilbuddet. Det viser meget godt, hvad man kan lykkes med, når rammerne er de rigtige, tilføjer hun.
Plads til udvikling
Udover at tilgodese den enkelte elevs behov ved skolestart giver modellen også gode muligheder for at understøtte elevernes løbende udvikling.
Skolen kan forholdsvis nemt iværksætte ekstrastøtte, når behovet opstår, ligesom der er plads til, at eleverne udvikler sig og måske efterhånden får redskaber til at trives i skolen uden den samme pædagogiske støtte. Her kan støtten nemt nedjusteres.
Vi arbejder for at skabe rammer for eleverne, der giver dem den nødvendige tryghed og plads til udvikling. Ved at indrette skolen efter den her model skaber vi en fornyet fleksibilitet i skolen, der gør, at vi gerne skal kunne blive ved med at tilbyde de bedste rammer for hver enkelt elev, siger Hanne von Bülow.
Med venner fra vejen
De nye muligheder for at inkludere endnu flere elever i skolen smitter af på elevernes fællesskaber og sociale vilkår – heriblandt særligt for de elever, der før udrulningen af modellen, ville være visiteret til et specialtilbud.
Hellebækskolen lægger klasselokaler til undervisning for langt de fleste af lokalområdets skolebørn, og ved at blive en del af det skolefællesskab understøttes grundlaget for venskaber i nærmiljøet.
Eleverne her går i skole med venner, de kender fra vejen, fra deres fritidsinteresser, og venner de har med sig fra børnehaven. Det gør fællesskaberne stærke, at de også har et liv udenfor skolegården, og ved at gøre skolen endnu mere inkluderende, giver vi de samme sociale muligheder til de elever, vi før havde visiteret til et specialtilbud længere fra hjemmet, forklarer Hanne von Bülow.
Modellen fremmer desuden fremtidsmulighederne for de nye elever, fortæller Thomas Horn.
Selvom de eksterne tilbud er gode, så kan vi som folkeskole med den her model tilbyde noget andet. Eleverne får den fulde skolepakke og skal herfra med en afgangseksamen. Sådan er det ikke i alle specialtilbud. De går i skole tæt på hjemmet, og så er udviklingsmulighederne her gode, fordi vi nu har de her forskellige indsatsniveauer at veksle imellem. Det betyder, at der stort set altid er et tilbud på skolen, der kan matche elevernes udvikling. Det mindsker risikoen for, at vi som tidligere så elever, der flere gange i løbet af deres skoletid måtte skifte skole, fordi det tilbud eleven gik i ikke matchede elevens udvikling.
For Thomas Horn er det vigtigt at fremhæve, at specialtilbuddene fortsat er den bedste vej for nogle elever, og at specialskolerne gør et supergodt arbejde, som hverken Hellebækskolen eller nogen andre skoler i kommunen kan undvære. Derfor vil skolen også fortsat have elever i skoledistriktet, der vil gå i kommunens nye specialskole eller et andet eksternt tilbud.
Det er vigtigt, at vi fortsat har specialtilbud til en lille gruppe elever, der uden tvivl vil fungere bedst udenfor den almene folkeskole. Der er elever, som vi – selvom vi har indført den her model – stadig ikke kan tilbyde de rette rammer, siger han.
En forbedret skole for alle
Selvom det særligt bliver tydeligt for de elever, der førhen har haft det sværest i den almene folkeskole – at de nu har fået bedre vilkår med Hellebækskolens nye model – så bliver skolen et bedre sted for alle.
Ved at visitere færre elever til specialtilbuddene er det med modellen lykkedes skolen at frigive ressourcer nok til at ansætte yderligere to ressourcepædagoger i august 2025, og håbet er, at den udvikling kan fortsætte.
Ifølge Hanne von Bülow er der brug for de specialpædagogiske kompetencer i fremtidens folkeskole, og de er en gevinst – ikke kun for elever med særlige behov – men for alle.
En klasse fungerer nemlig allerbedst, når alle elever trives.
Folkeskolen skal være for langt de fleste, og derfor har vi som skole til opgave at skabe nogle rammer, der på en og samme tid kan omfavne elever, der for eksempel har svært ved at sidde stille, og samtidig også omfavne elever, der egentlig ikke har nogen særlige behov, udover at de har brug for ro for at kunne koncentrere sig. Det er en svær opgave, og lærerne kan ikke stå med den opgave alene. Her er der brug for det gode tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er i det samarbejde, at rammerne bliver så gode, at der er plads til hele klassen. Muligheden for det samarbejde styrker vi nu, fordi vi skaber rum i økonomien til at ansætte flere ressourcepædagoger.
Med masterplanen for skoleområdet i Helsingør Kommune skal skolerne fremover tilbyde undervisning til endnu flere elever, så færre elever visiteres til specialtilbud. Skolerne arbejder med forskellige tilgange til at løse opgaven, og Hellebækskolens nye model er én af dem.
Fra 2026 er Hellebækskolens model rentabel.