Flaget i skolegården var hejst. Der stod ’VELKOMMEN’ på døren og tavlen, og glade børnestemmer lød over de nyindrettede legepladser, da Skolen ved Rønnebær Allé mandag tog imod sin nye årgang 0. klasse.
Skolen ved Rønnebær Allé er Helsingør Kommunes nye og samlede specialskole, hvor 100 elever og 60 medarbejdere har deres hverdag.
Første skoledag er derfor ikke bare en stor dag for de nye skolebørn men markerer også en vigtig milepæl i den Masterplan for udvikling af skole- og fritidsområdet, der blev vedtaget af byrådet i maj 2024. Masterplanen indebærer, at flest mulige børn skal være en del af fællesskaberne på deres lokale folkeskole men samtidig, at de børn, der har brug for at gå på specialskole, går i skole ét sted og ikke er placeret i specialklasser rundt omkring på kommunens forskellige skoler.
Tidligere var undervisningen delt op i forhold til børnenes diagnoser, og klasserne var navngivet med alle mulige bogstaver. Det gør vi op med nu og skaber et fælles skolemiljø. Nu går eleverne i skole på deres lokale folkeskole eller her på Skolen ved Rønnebær Allé, altså en skole, der har et helt almindeligt navn. De her børn har brug for tid, ro og plads, og det har vi her," siger skoleleder Mette Rovang Johansen.
Omlægningen af specialskoleområdet bliver rullet ud i en periode over ti år og opbygningen af Skolen ved Rønnebær Allé sker trinvis.
Der er mange forandringer i hele processen, men vi er godt i gang og er kommet langt. Ambitionen er, at det bliver en succes, så jeg glæder mig til at følge det videre, og vi finder også pengene til næste step," siger Claus Birkelyng, formand for Børne og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune.
Indrettet på børnenes præmisser
Skolen ved Rønnebær Allé er i gang med at blive indrettet til de nye opgaver. Der er blevet sat i stand, malet og indrettet læringsmiljøer, legeplads og uderum sikret med hegn, så de små elever ikke kan tage en afstikker til cykelsti og vej.
For mange specialeskolebørn er det vigtigt at kunne sidde afskærmet for at kunne fokusere på skoleopgaverne, men i de nye klasseværelser sker det ikke ved at placere eleverne ude langs væggen med ryggen til klasserummet. I stedet er klasseværelset indrettet med små huler med madrasser og fleksible træbokse på hjul og kighuller, så det både er muligt at trække sig og stadig holde øje med de ting, der sker.
Vi har indrettet med små afskærmninger og forskellige typer arbejdsstationer, så det er mere fleksibelt end at sidde og kigge ind i en væg," forklarer Mette Rovang Johansen.
Kompetenceløft
Et gennemgående princip i Masterplanen er, at alle børn så vidt muligt bliver en del af fællesskabet på deres lokale skole. Det betyder bl.a. at undervisningen skal tilrettelægges, så flere børn med særlige behov kan undervises i klassen rundt omkring på folkeskolerne fremfor at blive undervist individuelt eller henvist til Skolen ved Rønnebær Allé.
Det indebærer, at lærerne får styrket deres kompetencer ved at komme på kursus eller at specialisterne kommer ud på de skoler, der ønsker hjælp og vejledning.
Skolerne skal blive bedre til at være områdets skole, så specialskolebørnene kan starte i samme skole som deres kammerater, men det er skolen og ikke børnene, der skal være fleksible," siger borgmester Benedikte Kiær og tilføjer:
"15-20 procent af eleverne i en årgang har forskellige udfordringer, så vi er nødt til at lykkes meget bedre."
Formålet med at skabe en mere inkluderende skole er, at børnene lærer at indgå i sociale fællesskaber og får et stærkt fundament for deres voksenliv. Når der opstår udfordringer for en elev, så skal de løses ved at støtten gives i klassen i stedet for individuelt og særskilt. Kompetencerne hos lærerne i den almindelige folkeskole skal derfor opdateres, så skolen kan meget mere for flere børn, lyder ambitionen.
I det kommende år skal der især arbejdes med at indrette undervisningen, så der bliver plads til de sårbare børn, der i dag bliver undervist individuelt og som måske kun er i skole i få timer om dagen, forklarer skoleleder Mette Rovang Johansen.
Alle forældre ønsker, at deres barn skal lykkes. Hvis det ikke sker, så bliver man bekymret og føler sig magtesløs. Vi skal være dygtige til at lytte og tale med bekymrede forældre. Det er en del af arbejdet med de her børn, og hvis et barn ikke kan være i klassen, så gør vi noget forkert," siger Mette Rovang Johansen og understreger:
"Formålet er at børnene skal trives."