Borger

Byrådet for de kommende fire år er klar til arbejdet

09-12-2025

På et konstituerende møde den 8. december faldt fordelingen af poster i det nye byråd endeligt på plads.

Foto: ThinkAlike

Benedikte Kiær kan igen sætte sig i stolen som borgmester i Helsingør Kommune. Hun fik borgmesterkæden overrakt af byrådsmedlem Bettina Svinggaard, som er den, der har siddet længst i Helsingør Byråd – siden 2006. 

Tak for valget og tak for tilliden. Det er med kæmpe respekt og stor ydmyghed, at jeg ser frem til en ny periode sammen med jer. Mange store og vigtige opgaver ligger foran os. Vi er enige om mange ting, og jeg er overbevist om, at vi får et godt samarbejde i det her byråd. Jeg glæder mig, tak skal I have", sagde Benedikte Kiær.

Første viceborgmester i det nye byråd bliver Mette Lene Jensen og anden viceborgmester bliver Thomas Horn.

 

De politiske udvalg får disse formænd:

- Social- og Beskæftigelsesudvalget: Thomas Horn

- Børne- og Uddannelsesudvalget: Stine Eising

- Klima- og Bæredygtighedsudvalget: Knud Mogensen

- Kultur- og Turismeudvalget: Ulla Kokfelt

- Omsorgs- og Sundhedsudvalget: Marlene Harpsøe

- Byplan-, Miljø- og Trafikudvalget: Mette Lene Jensen

- Idræts- og Fritidsudvalget: Michael Mathiesen

 

I øvrigt fordelte politikerne en lang række poster imellem sig. Det nye byråd er valgt for perioden 2026-2029.

Se referatet fra konstitueringsmødet den 8. december

 

Følg med i de seneste nyheder