Velkommen til kommunen. Hvordan har din første tid været – og hvordan er du blevet modtaget i Helsingør?
- Det har været så rart lige fra den første dag. Alle er nysgerrige, hjælpsomme og lattermilde. Det er dejligt og vigtigt. I byen oplever jeg, at folk har sagt hej. Nogen siger også, at de venter sig meget af mig. Det er dejligt at få at vide, men det betyder også, at der skal leveres.
Men jeg har også stor respekt for det der er, så man skal ikke forvente, at jeg farer ud og laver store forandringer. Jeg skal lære byen og havnen at kende året rundt - og ikke kun om vinteren.
Så har jeg også konstateret, at der er en skillelinje mellem by og havn og en udfordring med at få udvekslet folk. På havnen skal vi tiltrække folk fra byen – og i byen oplever de at skulle trække folk op fra havnen. Bymuren er væltet for længst, men den eksisterer stadig i folks hoveder, så hvordan får man løst den gordiske knude? Det er en af mine forundringer, som jeg samler på, og som jeg skal sørge for ikke at glemme.
Hvorfor søgte du jobbet som havnechef?
- Jeg læste et opslag, som jeg syntes på mange måder beskrev alt det, jeg har været med til at bygge op i mit tidligere arbejde hos Copenhagen Pride. At man er mange, der skaber noget sammen. Jeg så for mig havnen som en platform, hvor aktører kan byde ind med idéer. Havnen kan så bidrage til, at idéerne kan udfolde sig.
I de danske havne har vi modtage pligt for skibe. Jeg synes, vi også skal have modtage pligt for idéer. Og den mulighed læste jeg ud af opslaget. Hvis vi kan servicere idéer, så de bedst kan komme til udfoldelse, så kan vi nå langt.
Jeg havde den maritime verden med mig – den verden var ikke fremmed for mig. Og pludselig var der et job, der forbandt det maritime og det kulturproducerende. Det gjorde, at jeg synes der stod mit navn på den stilling.
Så jeg er meget glad for at andre end mig kunne se matchet, selvom jeg i nogens øjne måske er et lidt utraditionelt valg.
Hvor godt kendte du Helsingør på forhånd?
- Jeg har tidligere lavet sjove og lidt skæve samarbejder med kommunen og med kulturaktørerne. For eksempel lavede vi i 2014 en prolog til Copenhagen Pride, lidt som i Tour De France. Så har jeg deltaget i demokratidage for 9. klasser på Kulturværftet som oplægsholder og samarbejdet med Museet for Søfart om udstillingen Sex & the Sea i 2016, hvor jeg var med til at finde LGTB+ personer, der kunne bidrage til udstillingen.
Men udover det kender jeg ikke Helsingør Kommune særlig godt og kommer med et nysgerrigt blik udefra. Jeg er generelt et nysgerrigt gemyt, og nu får jeg lov at komme tættere på kulturinstitutionerne, blive inviteret ind og lære dem at kende. Det er fedt.
Hvad er dit førstehåndsindtryk af Helsingør Kommune og de mennesker, du har mødt indtil videre?
- Der er virkelig mange mennesker, der er exceptionelt engageret i den her by og vil en hel masse. Der er mange visioner og idéer. Mange giver også udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at tingene gik lidt hurtigere - som heste i en galopboks, der gerne vil sættes fri. Så hvad er det for en knap, vi skal trykke på, for at det kan ske? Hvad skal der til for at få hestene til at løbe? Hvis vi finder ud af det, så kunne der ske utrolige ting.
Noget andet jeg har lagt mærke til er, at folk siger: Nu skal vi lade være med at tale hinanden ned. Men jeg hører ingen, der taler hinanden ned. Kun folk der siger, at vi skal lade være med det. Det er også en forundring.
Hvordan matcher det billede den person, du er - og de erfaringer du kommer med?
- Jeg synes jo, der er et storladent potentiale her. Der er verdensarv på Kronborg, hele Kulturhavnen og en bykerne, der har næstflest renæssancehuse efter Ribe. En kæmpe stærk by identitet, en by der er noget i sig selv og ikke en forstad til København. Der er et gigantisk potentiale for at tiltrække endnu turister, samtidig med, at det selvfølgelig skal være en by for de borgere, der bor her. Vi ser eksempler nok på, at turisttryk er blevet for store. Jeg tror, man får en bedre oplevelse som turist, hvis borgerne er glade og stolte af deres by.
Jeg oplever også en stærk lokal identitet, som virkelig bliver dyrket, også af dem der flytter væk herfra. Det genkender jeg fra min egen opvækst i Holstebro.
Alle siger om Helsingør: Jamen, vi er jo Korsbæk. Jeg har altid sagt, at jeg kommer fra Korsbæk, for Holstebro er også Korsbæk. Det er sjovt at komme til en by, der også har den selvforståelse for det betyder noget for de sociale normer.
Men Helsingør er også havneby, så der et andet udblik og en anden rigdom. Der har været anderledes penge her blandt andet på grund af Øresundstolden. I Vestjylland har ingen nogensinde bygget over første etage.
Så på flere plan oplever jeg et rigtig godt match, som jeg læder mig til at udforske videre frem.
Lars Oskan-Henriksen understreger, at hvis der sidder borgere eller foreninger med gode idéer til aktiviteter eller samarbejder, så må man endelig tage kontakt. Han inviterer gerne på en kop kaffe. Havnechefen kan kontaktes på larso@helsingor.dk eller tlf. 49 28 10 83