Vi har nu et håb for vores søns fremtid, som vi ikke har haft i 10 år.
Sådan siger Henrik fra Helsingør, der sammen med sin kone har oplevet, hvordan deres søn Jacob gennem ti år forgæves har forsøgt at kæmpe sig fri af et omfattende og ødelæggende kokainmisbrug.
Gennem årene har Jacob været inde og ude af mange typer rusmiddelbehandling i både kommunalt og privat regi - døgnbehandling og dagbehandling - men er hver gang endt med et tilbagefald.
Men for fire måneder siden skete der noget. Jacob, der på det tidspunkt boede hjemme hos sine forældre, fik nemlig kontakt til et team i Helsingør Kommunes rusmiddelcenter, der arbejder med stofbehandling på en måde, som familien ikke før var stødt på.
Fleksibel indsats
Indsatsen ’Fremskudt stofbehandling’ har fokus på de mest udsatte stofmisbrugere, der pga. kaotiske livsbetingelser som fx hjemløshed har svært ved at modtage traditionel rusmiddelbehandling. Det fortæller Mette Ungstrup, der er projektleder og sygeplejerske i kommunens rusmiddelcenter.
I indsatsen lægger vi stor vægt på at være fleksible og tilbyde den støtte, som den enkelte borger har brug for. Det kan være kontakt til hjemmepleje, egen læge, samarbejde med bostøtten, men det kan også være at hjælpe med at få ryddet op eller gå en tur og få talt om tingene. Vi kigger på borgerens omstændigheder og starter op derfra, siger hun.
I sidste ende er det målet at bygge bro til de etablerede behandlingsformer og rusmiddelcenterets øvrige tilbud.
Øget selvværd
For Jacob var det netop den fleksible, åbne og holistiske tilgang, der gjorde en forskel. Og den oplevede familien lige fra den dag, hvor en sygeplejerske på psykiatrisk afdeling gjorde dem opmærksom på tilbuddet.
Vi blev ringet op med det samme og fra første møde blev der lyttet, prioriteret og fulgt op på de aftaler, vi lavede. Det er desværre ikke almindeligt, siger Henrik, der gennem sine ti år som pårørende har stiftet bekendtskab med mange typer behandling.
Han fortsætter:
Det har virket godt for Jacob, at der har været fokus på hele hans liv. Hvad bekymrer dig i livet, hvad går du ellers og basker med, og hvordan kan vi støtte dig i at komme et bedre sted hen, så du får bedre selvværd og kan komme til at stå stærkere. At holde sig stoffri handler nemlig ikke kun om at tisse rent. Det kræver et bredere fokus, og at der ikke kun er åbent om tirsdagen. Her er der altid åbent. Og dét virker, mener Henrik.
Teamet består af fire medarbejdere; socialsygeplejersker, socialrådgiver og en peermedarbejder, der selv har haft stofmisbrug inde på livet. Og bredden af kompetencer og erfaringer er endnu en af teamets styrker, mener Henrik.
Styr på efterværn
Jacob har siden august været i døgnbehandling udenfor kommunen. Og det går den rigtige vej. Han ringer selv jævnligt til teamet og fortæller, at han har det godt.
Det synes jeg virkelig er en blåstempling af konceptet - det vidner om, at der er en sund kontakt, og at de er kommet ind under huden på ham, siger Henrik.
Snart er Jacob færdig med sit forløb. Og når det sker, skal der være en plan, et efterværn, der kan gribe ham, så han kan holde kursen.
Den plan håber vi selvfølgelig temaet er klar med. Vi har foreløbig talt om mulige ydelser, boligsituation, praktikforløb, træning og alt mulig andet. Så der er noget han skal hver dag, fortæller Henrik.
Håb for fremtiden
Samlet set har Henrik og hans kone nu et langt større håb for, at deres søn kan forblive stoffri, når han er færdig med sin behandling, end de tidligere har haft.
Vi har et oprigtigt håb og en anden fornemmelse omkring hans fremtid nu, som vi ikke har haft før i de her 10 år. Der har aldrig været så mange ressourcer omkring ham, og derfor tænker jeg, at situationen er bedre for ham.
Et værdigt liv
Teamet har siden januar haft kontakt til 36 borgere. Lige nu er 13 borgere aktive i projektet.
Det er borgere, som ellers ikke er i behandling, som vi nu har fået kontakt til og kan støtte i at få et mere værdigt liv og større livskvalitet. Succeskriteriet for de her meget udsatte borgere er nemlig ikke i første omgang, at de bliver stoffri, men at de kan få et mere værdigt liv, siger Mette Ungstrup.
Familien har ønsket at optræde anonymt - Henrik og Jacob er derfor opdigtede navne.