Sommeren er over os, og endnu et skoleår lakker mod enden. Mens de kommende elever allerede er blevet taget godt imod ude omkring på skolerne – så sender Helsingør Kommunes folkeskoler nu en stor gruppe af de ældste elever videre.
En af årets afgangselever er Mathias Holger Giske-Willumsen. Han går for allersidste gang på sommerferie fra Tibberupskolen, og dermed siger han farvel til folkeskolen, som ellers har været hans hverdag i knap to tredjedele af hans liv.
Det er jo virkelig mærkeligt, at vi nu skal videre. I mange år har vi set ’de store’ elever kaste karameller på sidste skoledag, og nu har vi lige selv gjort det. Det er ret uvirkeligt, siger han og trækker på smilebåndet.
Meget mere end dansk og matematik
Mathias ser tilbage på en skoletid, der har været god – og som han selv mener langt hen ad vejen har formet ham som menneske. Her har han fået en masse gode venner og sjove oplevelser. Han har lært at stave og regne, tale nye sprog og at begå sig i det periodiske system, og så har han også lært en hel del, der ikke har stået direkte skrevet i skolebøgerne, men som han alligevel helt sikkert vil tage med sig videre.
Egentlig har folkeskolen jo lært mig det meste af det, jeg kan. Det har givet mig erfaringer i at være menneske, lært mig om forskelligheder – forskellige kulturer – hvordan man er en god ven og en god elev.
Særligt fremhæver han de oplevelser, der har fundet sted udenfor klasselokalet – som deres tur til Flensborg tidligere i år for eksempel. Her lærte Mathias og klassekammeraterne en masse om tysk kultur, de fik øvet det tyske sprog, og så var klassen sammen på en helt anden måde end i dagligdagen.
Når undervisningen bliver taget ud af klasselokalet, så er det som om, der sker noget med en. Man lærer på en ny måde – og det er virkelig fedt. Det, tror jeg, alle synes. Når man så er på en tur over flere dage – som vi var i Flensborg – så er man jo sammen med sine venner hele tiden i flere døgn. Det giver klassen et stærkt sammenhold, fortæller han.
En naturlig opbrydning
Netop sammenholdet og klassekammeraterne, der med årene er blevet til nære venner, kommer Mathias til at savne. Han vil gøre sig umage for at holde liv i relationerne, så godt han kan, men han kan også godt mærke, at det kommer til at kræve en del.
Efter sommerferien spredes vennerne nemlig i vidt forskellige retninger. Her skal de videre i uddannelsessystemet, og pludselig er Tibberupskolens murer der ikke længere til at danne ramme om venskaberne.
Jeg skal selv i gang med at uddanne mig til mekaniker i Hillerød, mens flere af mine venner skal videre på gymnasiet. Nu har vi været en del af hinandens liv i så mange år, og derfor er det da virkelig mærkeligt, at vi nu skal i hver vores retning… selvom jeg godt ved, at der venter nye potentielle venskaber derude. Jeg tror og håber nu også, at flere af os vil forblive venner, siger Mathias.
En særlig tak
Mens vennerne naturligt har været en stor del af Mathias skolegang, så er der en helt særlig gruppe mennesker, som har haft mindst lige så stor indflydelse på de gode år – og som afgangseleven gerne vil takke særligt stort.
Det er selvfølgelig alle lærerne.
Jeg vil aldrig glemme min lærere. Ingen af dem. De har været så gode, søde, hjælpsomme og lært os så meget – og de er en kæmpestor del af det at gå i skole. Dem vil jeg gerne sige tak til, siger han.
I år afslutter 565 elever 9. klasse og 101 elever 10. klasse på en af Helsingør Kommunes skoler.