Anbefalingerne lyder, at alle danskere skal kunne klare sig selv i tre døgn, men hvordan har den øverste chef for kommunens beredskab, Jesper Ingeman-Petersen, selv forberedt sig på en potentiel krise? Det svarer han på her:
Borgerne bliver anbefalet at kunne klare sig i tre døgn, hvis krisen rammer. Lever du selv op til de anbefalinger – og hvordan?
- Ja, det gør jeg. Jeg har opbygget et lager i min garage med langtidsholdbar frysetørret mad, der blot skal tilføjes lidt vand, energibarer, dåser med makrel, tun og frugt – og selvfølgelig vand. Derudover har vi altid masser af pasta, ketchup og ekstra rugbrød på lager i køkkenet. Tørgær er også en fast ingrediens i vores køkken.
Gør du noget udover anbefalingerne?
- Vi har en brændeovn, som jeg tænker er god at have, hvis strømmen går og vores naturgasfyr pludselig ikke virker. Så har vi en alternativ varmekilde i huset. Jeg har også en gasgrill med kogeplade i den ene ende - og så har jeg en nødgenerator, som jeg har, da jeg kan have et behov for at kunne lade fx en kriseradio op.
Hvis man ikke er nået så langt i egne forberedelser, kan du måske minde om, hvorfor det er en god idé, at vi følger de her anbefalinger?
- Det er en god idé at følge anbefalingerne, fordi det skaber tryghed for dig selv og din familie – men også fordi det er vigtigt at dem, der kan, klarer sig selv under en krise.
Hvis vi pludselig står i en situation, hvor der ikke er strøm over flere dage, så kan vi som borgere ikke forvente at kommunen eller staten klarer det hele. Myndighederne vil være optaget af at hjælpe dem, som netop ikke kan klare sig selv, fx beboere på plejehjem, bosteder og andre sårbare grupper. Derfor vil der være brug for, at alle tager et ansvar både for sig selv men også for den ældre nabo eller pårørende, hvis muligt. Lige stikker hovedet ind og hører, om man kan hjælpe med noget. At vi som mennesker og borgere tager hånd om hinanden.
Hvilken krise er efter din vurdering den, som vi mest sandsynligt kan komme til at stå overfor?
- Umiddelbart vil mit bedste bud være et strømsvigt. Men det er jo med kriser sådan, at de sjældent følger en drejebog eller en fast skabelon, så det kan også være noget helt andet.
Årsagen til et strømsvigt kan man jo kun gisne om. Men vi ved, at der jævnligt bliver afværget cyber-angreb på vores infrastruktur fra forskellige sider. Det er der heldigvis gode folk, der holder skarpt øje med. Det kan også være et voldsomt skybrud, der giver strømnedbrud eller udfordringer med vandforsyningen.
Hvad gør Helsingør Kommunes Beredskab lige nu for at forberede os på krise?
- Vi har lige gennemgået og er ved at få godkendt vores beredskabsplan, der beskriver hvem, der skal gøre hvad, hvis krisen rammer. Derudover har vi lavet en sårbarhedsanalyse med fokus på de borgere, kommunen har ansvaret for fx plejehjemsbeboere. Hvordan sikrer vi, at der fx er strøm og vand nok på alle de relevante lokationer, og hvem er ansvarlig for at koordinere de relevante indsatser.
Efter sommerferien kommer vi også til at gennemføre øvelser internt i kommunen, hvor vi skal teste planerne af.
Hvad er dit bedste råd til borgerne i Helsingør Kommune?
- Mit bedste råd vil være, at man følger myndighedernes anbefaling. Men samtidig skal man ikke gå og være bekymret i det daglige. Det er vigtigt, at man taler med nogen om det, hvis bekymringerne fylder for meget. Har man forberedt sig, har man gjort det, der forventes – og så er man godt dækket ind.
Læs mere om hvad du selv kan gøre for at være forberedt på en krise