Danske plejehjem er blandt de europæiske plejehjem, som bruger allermest antibiotika. Det er et problem – ikke så meget for den enkelte borger som for hele menneskeheden. Bruger vi for meget antibiotika verden over, risikerer vi nemlig, at visse bakteriestammer bliver resistente og penicillinen virkningsløs – og i værste fald vil vi ikke længere kunne kurere simple sygdomme.
For at imødegå det store forbrug af antibiotika har Herlev og Gentofte Hospital sat EU-forskningsprojektet ’IMAGINE - forebyggelse af infektioner og fornuftig brug af antibiotika’ i gang. Her ser forskerne på, om man kan mindske antibiotikaforbruget på danske plejehjem.
Det er tesen, at ældre lidt for ofte får diagnosen urinvejsinfektion, selv om der ikke er noget at behandle. Samtidig spiller personalet på plejehjem en nøglerolle, når det handler om at forebygge urinvejsinfektioner og foretage faglige observationer, som lægen kan bruge til at vurdere, om en borger skal have antibiotisk behandling eller ej.
Syv ud af otte plejehjem i Helsingør Kommune deltager i forskningsprojektet.
Når danske plejehjem bruger så meget antibiotika, skyldes det nok til dels, at man er meget hurtig til at give beboerne diagnosen urinvejsinfektion. Oplever man en ændring i en beboers adfærd, hvad enten det er forvirring eller nedsat appetit, tænker man hurtigt, at det skyldes en infektion,” fortæller sygeplejerske Tina Lyhne, risikomanager for hele kommunen og koordinator på den lokale del af IMAGINE.
Korrekte diagnoser
I IMAGINE-projektet arbejder plejehjemmene bl.a. med at blive bedre til at vurdere og evaluere på observationer hos beboerne.
Vi er blevet opmærksomme på, at vi ikke blot kan bruge en urinstix til at stille en diagnose. Op mod halvdelen af alle urinstix kan give et falsk positivt resultat, og derfor skal der gerne være flere indikationer på en infektion end en positiv stix,” forklarer dokumentationsansvarlig social- og sundhedsassistent på Plejehjemmet Falkenberg, Mette Nørby.
IMAGINE-projektet har en tjekliste, som medarbejderne på Falkenberg bruger, når de skal vurdere, om en beboer har en urinvejsinfektion. Her skal de bl.a. krydse af, om beboeren har smerter ved vandladning, hyppig vandladning, utilpashed eller kvalme. I sidste ende er det plejehjemslægen, som stiller diagnosen og udskriver antibiotika – men han er glad for at have et velunderbygget grundlag at reagere på, fortæller Mette Nørby.
Det er en hjælp for lægen, at vi har spurgt ind til alle de ting. Det gør det nemmere at vurdere, om lægen skal ud at tilse patienten,” siger hun.
Rigeligt med væske
Projektet har øget medarbejdernes opmærksomhed på, at en infektion i nogle tilfælde kan forebygges ved, at beboeren bl.a. får rigeligt at drikke i nogle dage.
En anden ting, projektet har ført med sig, er et øget fokus på hygiejne i forbindelse med bleskift og toiletbesøg – og når medarbejderne hjælper beboerne med det nedre toilette.
Vi sørger for at genopfriske medarbejdernes viden om hygiejne. Generelt er vi på danske plejehjem gode til at vaske og spritte hænder, bruge handsker og lade fingerringe og andre smykker blive hjemme. Men her på Falkenberg er vi blevet opmærksomme på, at vi skal huske at spritte det bord hos beboeren af, hvor vi lægger vores ting fra os. Både før og efter brug,” fortæller Mette Nørby.
I sidste ende skal projektet vise, om medarbejdernes indsats har en effekt, når det gælder om at forebygge infektioner og reducere forbruget af antibiotika på plejehjem.
I den forbindelse blev der gennemført en måling fra februar til april 2024, hvor de deltagende plejehjem registrerede, hver gang en beboer begyndte på en antibiotikakur.
Den samme måling gennemføres fra februar til april i år – og håbet er, at brugen af antibiotika er gået ned som følge af indsatserne. Resultaterne ligger klar i løbet af efteråret 2025.
Vi håber, at vi har skubbet i retning af en varig ændring på plejehjemmene ift. at tænke sig om en ekstra gang, inden man får lægen til at diagnosticere med urinvejsinfektion og udskrive antibiotika. Og så har vi peget på, at det vil være rigtig fint med en indsats på hospitalerne, hvis vi for alvor skal mindske antibiotikaforbruget. Det handler også om at skubbe lægerne i den rigtige retning, så de er lidt mere tøvende med at udskrive antibiotika,” siger Tina Lyhne.
