I 2017 grundlagde Ole Wenzel virksomheden Sens4, som har til huse på Hellebæk Klædefabrik.
Virksomheden sælger specialfremstillede vakuumtransducere. Sens4 er den eneste virksomhed i Danmark, der udvikler og sælger netop den slags transducere, som bliver brugt over hele verden, bl.a. til fremstilling af mikrochips i elektronisk udstyr.
Til at hjælpe sig på vækstrejsen har Ole Wenzel haft Erhvervshus Hovedstaden og Enterprise Europe Network.
Erhvervshuset har bl.a. guidet Ole Wenzel til en række programmer, rådgivningsforløb og støttepuljer, som har hjulpet med at sætte fart på udviklingen af Sens4’s produkt og få det ud på globale salgskanaler.
Kæmpe udbytte
I februar var repræsentanter for Erhvervshus Hovedstaden på besøg hos Sens4 sammen med borgmester Benedikte Kiær.
”Det er altid superspændende at komme ud og besøge kommunens virksomheder - og vi har mange forskellige slags. Det er imponerende, hvad Sens4 har præsteret – særligt at de har opnået så markant en position på det niche-marked, de opererer i,” siger hun.
Sens4 er et eksempel på en lokal virksomhed, som har fået et kæmpe udbytte af at bruge Erhvervshus Hovedstaden. Jeg kan kun opfordre kommunens virksomheder til at tage fat på Erhvervshuset, hvis de har brug for at styrke deres position på deres markeder. Kommunen betaler ligesom alle andre kommuner til Erhvervshus Hovedstaden - så bare tag fat på Erhvervshuset.”