De unge ved godt, hvad der virker, når de skal droppe smøger og snus

De unge er med til at udvikle projektet

De unge har for eksempel været med til at finde et navn og vælge logo til projektet. Navnet blev ”SUN” – en forkortelse for Sundhed Uden Nikotin, og logoet viser en solopgang. De giver også feedback på de udkast til postkort, som Rikke har taget med.

”Vi er der med pop-up i spisefrikvarteret, så vi har meget kort tid til at skabe kontakt. Derfor er det godt at have noget at tale om. De ser os, de bliver nysgerrige, og det er ufarligt at snakke om en reklame,” siger Rikke Juel Larsen.

Det er fedt at blive bevidst om egne vaner

19-årige Clara er en af dem, der stopper og tager en snak med Rikke og Michelle. Hun begyndte at ryge som 15-årig og tager også en snus en gang imellem.

”Det er ret fedt. Jeg vil gerne høre om, hvordan jeg kan skære ned og blive mere bevidst om mine vaner,” siger hun om SUN-projektet og muligheden for at høre mere om selve nikotinstop-forløbet næste gang.

Nikotinstopforløbet er gratis for de unge, der melder sig. 

Tallene fortæller, at forbruget er højt

Helsingør Kommune har fået 2,2 millioner kroner af Sundhedsstyrelsens puljemidler til at skabe røg- og nikotinstopforløb for unge på ungdomsuddannelser. Indsatsen er en del af kommunens sundhedspolitik, der har et mål om, at ingen børn og unge ryger eller bruger nikotin i 2030.

Der er et stykke vej endnu, hvis man læser rapporten ’Danskernes Rygevaner 2024’. Næsten hver tredje mellem 15 og 29 år ryger eller tager nikotinprodukter.

Humor virker bedre end skræmmekampagner

”Der er mange forskellige grunde til at begynde. De unge ryger i sociale sammenhænge og til fester, fordi de synes det er fedt eller sejt, og fordi deres venner gør det. Mange ønsker ikke at stoppe,” fortæller Rikke Juel Larsen og tilføjer:

”Selv om undersøgelser viser, at et flertal af de unge gerne vil stoppe.”

Når de unge peger på, hvad der virker, hvis de skal overveje at stoppe, så er det først og fremmest humor, mens skræmmekampagner og løftede pegefingre preller af.

”Vi vil ikke have, at det er tabu og skamfuldt at tale om, for det har aldrig motiveret nogen," siger Rikke Juel Larsen og uddyber:

" I stedet taler vi om, hvornår det især er svært, og hvad kan du gøre i stedet for, fordi så reflekterer de selv over mulige løsninger, og det er med til at så et frø, som måske mindsker forbruget."

Nej tak til dårlig ånde og grimme tænder

Der er dog alligevel en advarsel, der virker, bemærker en af de piger, der stopper og tager en snak. Det er informationer om, hvordan nikotin påvirker huden, tænderne eller giver dårlig ånde, hvis man ryger - for hvem vil have det?

Derfor er tandplejer Michelle Rasmussen fra Helsingør Kommunes Tandpleje også med, når Rikke rykker ud med SUN-pop-up i spisepausen. Bag en skærm kan Michelle lige tjekke tandkødet, hvis en af de unge vil have en status.

”Tandkødet får en bleg, lys nærmest grå overflade og trækker sig tilbage fra tænderne. Og det kommer aldrig tilbage,” forklarer Michelle, der er tandplejer i Helsingør Kommunes Tandpleje.

Vennerne og synlighed

Noget der virker, er også beregninger over, hvor mange penge, det rent faktisk koster om året at ryge eller tage snus og puffbars. Eller når vennerne bakker op.

”De skal være motiveret for at stoppe, og vide at vi er der og er klar til at støtte dem,” siger Rikke Juel Larsen.

”Vi taler vi ikke kun til dem, der bruger nikotinprodukter men også deres venner. På sigt skal hver skole have en ambassadør eller kontaktperson, så de ved, hvem de kan henvende sig til.”

Sætter frø, der forandrer

Nikotinstopprojektet SUN tester metoder i tre år, og derefter skal det være selvkørende.

”Vi bruger projektperioden til at finde ud af, hvad der virker. Nogle har faktisk været forbi vores pop-up og fortalt, at det er stoppet efter vi var der sidste gang, fortæller Rikke og slutter:

”Så vi sætter nogle frø. De unge ved, at vi er her, og at vi har værktøjerne til at hjælpe dem, når trangen opstår.”