Eva og Hanne hjælper unge gennem skolen og videre i livet

Her er der god tid til at hjælpe

Det bekræfter Hanne Jakobsen. I de store klasser er mange matematikopgaver gemt i lange tekster, som eleverne ikke har chancen for at forstå, hvis de har svært ved det danske sprog, men i studiecaféen er der hjælp at hente. Her sætter Hanne, Eva og Veronica sig tålmodigt sammen med hver eneste, der har brug for hjælp.

”Der er en høj andel, der falder ud af folkeskolen, fordi de ikke kan flydende dansk eller har forældre, der ikke kan bakke op derhjemme, men det kan vi. Vi har tid, og her ser vi hinanden i øjnene,” siger Eva Christensen og fortæller:

”Jeg hjalp på et tidspunkt en stor knægt, der sagde: Det er første gang, jeg forstår, hvad en lærer siger.”

Den succesoplevelse kan en af de andre unge, Nazo, også genkende.

”Jeg kommer, fordi jeg vil se Eva, og jeg har rykket mig en del. Hvis der er noget fra skolen, som jeg ikke rigtig kan finde ud af, så forstår jeg det bedre her. Hvis jeg siger, at jeg ikke kan klare det, så siger Eva – jo, du kan godt, hvis du vil,” fortæller Nazo.

Mere end lektier

Hver torsdag sender Eva en sms, så Nazo husker at kigge forbi, og hun vil hellere have hjælp i studiecaféen end at bruge ChatGPT, sådan som mange af hendes venner i skolen gør.

Tiden i studiecaféen handler ikke kun om skoleopgaverne. De bliver også kulturmøder, hvor Nazo og Eva taler om, hvordan samfundet hænger sammen.

”Vi snakker om, hvordan det er at være dansker og om at være afghaner, så det er lidt, som om Eva er min mormor. Hun hjælper mig videre i livet,” siger Nazo.

”For jeg har ikke kun rykket mig i skolen, men også som menneske. Før var jeg tit sur, men nu er jeg blevet gladere.”

Rart at hjælpe

Lektiehjælperne fortæller, at tiden i studiecaféen ikke kun handler om at lære faglig viden fra sig. Mange skal lige have et kærligt puf for at tro lidt mere på sig selv, men eleverne eller de studerende skal også selv tage ansvar og være klar til at skabe en forandring.

”Det er meget rart at kunne hjælpe nogen, men hvis ikke de kommer selv, er det lige meget,” siger Hanne Jakobsen.

Nrjis husker den periode, hvor hun ikke troede så meget på sig selv og var meget bekymret for eksamen.

”Hvis jeg siger, at jeg ikke kan, så får vi snakket sammen, og de er rigtig gode til at finde vej for en og sige: Du kan godt - så jeg føler mig lidt mere stærk, hver gang jeg har været her,” siger Nrjis, der endte med at få 7 i dansk og nu går på Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Hun har også fået modet til at melde sig som talsperson i sin klasse og har fået danske venner.

Plads til flere frivillige

Uddannelses- og beskæftigelseskoordinator Veronica Messina Jensen kunne dog godt tænke sig, at flere unge og voksne ville bruge tilbuddet, men også at tiltrække flere frivillige.

”Vi kan koordinere og sætte ting i gang, men vi kan ikke måle os med det, Eva og Hanne kan, fordi der sker noget meget værdifuldt i de uformelle snakke, der opstår, når de frivillige mødes med de unge,” siger Veronica.

Det værdifulde er også de fortællinger, der vokser videre fra studiecaféen.

”Hvis der er en, der ikke rigtig gider gå med, så fortæller jeg dem min historie. Om hvor ked af det, jeg var, da jeg skulle til eksamen, men at jeg så kom her og fik hjælp,” siger Nrjis.

Eva mødte for nylig en af sine tidligere unge i toget og fik et kæmpe kram.

”Og så sagde hun: Eva, du forandrede min verden. Nu vil jeg også give verden videre til andre. Jeg vil lave en lektiecafé.”