Skoleliv

Gymnastikdag med fart over feltet for 0.-2. klasse

07-10-2025

De mindste elever fik sved på panden på årets gymnastikdag.

Der var højt humør og masser af energi, da 240 elever fra 0.-2. klasse deltog i årets gymnastikdag i hallen på Helsingør Gymnasium tirsdag den 7. oktober. Dagen bød på dans, spring, balanceøvelser og løb – alt sammen med fuld fart og store smil.

Bag arrangementet stod TeamGym Helsingør i samarbejde med de engagerede gymnaster fra Idrætslinjen, som guidede børnene gennem dagens aktiviteter. Eleverne fik sved på panden og mulighed for at udfordre sig selv på redskabsbaner og MGP-dans, der både styrkede motorik og mod.

Gymnastikdagen er en del af Helsingør Kommunes skoleidrætsstævner, som hvert år samler børn til fællesskab og bevægelsesglæde på tværs af skolerne.

Følg med i de seneste nyheder