Vælg et stykke musik, der fortæller noget om dig, eller om hvordan du har det lige nu.
Øvelsen var egentlig bare tænkt som en icebreaker ved det første møde i forløbet ’Kom ind i musikken, far’, som Småbørnshuset tilbyder fædre, men det viste sig, at øvelsen blev det format, der kunne åbne til fædrenes tanker og følelser.
Det fortæller Asger Johannes Steenholdt, der faciliterer forløbet. Han er rusmiddelkonsulent i Småbørnshuset, er uddannet psykoterapeut, har en lang karriere som professionel musiker. Projektet er udviklet i samarbejde med mellem Småbørnshuset og Kulturværftet som en den af Kunst på banen.
Da den første gruppe fædre var med til en koncert i Toldkammeret, var det planen, at de bagefter skulle snakke om, hvordan de havde oplevet musikken, men de sagde:
Nej, det skal vi ikke. Vi skal lave det med sangene igen.”
Så sådan blev det.
Musikken bliver et sprog
Nu mødes fædrene hver 14. dag i to timer, otte gange i alt. Hver gang skriver de hver navnet på et stykke musik på et postkort. Derefter blandes kortene og trækkes et efter et, og deltagerne fortæller, hvad lige netop det stykke musik betyder for dem.
Fædrene kan vælge alle typer musik. Nogle har hård metal med og forklarer, at ”når musikken er vred, så behøver jeg ikke at være det”. Andre vælger numre, hvor det er vigtigt at kunne høre, hvert instrument, fordi det skaber ’klarhed’.
En vigtig del af metoden er gruppens respons, men det handler ikke bare om at sige, at det er et fedt nummer, men om at fortælle, hvilke følelser jeg kommer i kontakt med,” understreger terapeuten.
Han fortæller også, at alle lytter respektfuldt til de forskellige genrer, som de bliver præsenteret for, og når de to timer er forbi, skal alle lige have et billede med postkortene, der udgør dagens playliste.
En samtale om selvmord
Asger Johannes Steenholdt husker for eksempel en dag, hvor en deltager siger, at han gerne vil spille ”Fade to Black” med Metallica.
”Den handler om selvmord, og når nogen nævner ordet selvmord, så skal man som terapeut spidse ører,” siger han og fortæller videre:
”Så jeg spurgte: ”Er du selvmordstruet?” – han svarede nej – ”Har du været det?” – der var svaret ja – ”Vil du fortælle om det?” – ja, det ville han gerne. Og da jeg spurgte de andre, om de kunne genkende det, så bekræftede fem ud af de seks, der var kommet den dag, at det kunne de.”
Som psykoterapeut er han ikke bange for at stille de farlige spørgsmål men føler sig i stedet etisk forpligtet til at undersøge, om nogen har brug for hjælp.
Vi hørte nummeret, og der blev grædt. Gennem musikken er det tilladt at vise følelser uden at blive forladt eller latterliggjort. Du bliver holdt om på en respektfuld måde,” uddyber han.
Rollen som far er i spil
Småbørnshuset er Helsingør Kommunes tilbud til familier med børn mellem 0-6 år. Nogle er tilknyttet, fordi de har et barn med en diagnose, andre har knas i parforholdet, andre igen er vokset op i et hjem præget af misbrug og de har måske også selv haft en periode, hvor de har haft problemer med alkohol eller stoffer.
Der er 28 tværfaglige medarbejdere i Småbørnshuset, hvor Asger Johannes Steenholdt er den eneste mand.
Jeg og mine kvindelige kolleger kan se, hvor stort et vakuum der er for mænd. De mangler et rum, hvor de kan arbejde med den rolle som far, de gerne vil have i stedet for den, de voksede op med,” fortæller rusmiddelkonsulenten.
Flere ord til følelserne
De første gange, når fædrene beskriver sig selv og sætter ord på det, de mærker i musikken, så bruger de ord som ’sur’ eller ’glad’, men det ændrer sig.
”Vi arbejder med et større ordforråd, og det skaber ændringer, der har nogle afledte effekter, som vi slet ikke havde forudset. De får et sprog for deres følelser, som de ikke havde, og det gør det lettere at kommunikere med børnenes mor, konen, ekskonen eller bare at rumme det, der er svært med børnene,” fortæller musikterapeuten.
Man skal selvfølgelig være villig til at opleve sig selv på en ny måde, men når vi går i Toldkammeret for at opleve familiekoncerter sammen, så ser jeg en nysgerrighed og sanselighed i forhold til den musik, vi oplever og en meget større rummelighed i forhold til den måde, børnene agerer på.”
Vil udbrede metoden
’Kom ind i musikken, far’ er et treårigt projekt støttet af Statens Kunstfond. Der har været tre forløb med i alt cirka 20 deltagere, og nu skal projektet evalueres. Asger Johannes Steenholdt håber, at tilbuddet kan blive ved.
Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Vi ved, at mænds sundhed og trivsel skranter, så det giver god mening at fortsætte. Resultaterne er konsistente, og mænd mangler fællesskaber, hvor man mødes om noget, uden at det handler om i ’tø hø’-humor og giftig maskulinitet,” siger terapeuten, der gerne vil skrive en manual om metoden, så forløbet kan udbredes til endnu flere.
”Alle følelser har godt af at blive luftet og bearbejdet. Jeg vil hellere have, at vi med autenticitet og intensitet snakker om vrede, sorg eller frygt, end at vi snakker om glæde, hvor alt er malet lyserødt. For det tror jeg ikke en skid på.”
Jeg er positivt overrasket over, hvor meget musikken kan lukke op for at tale om det, der er svært,” slutter han.