Skoleliv

Eleverne gør sig umage, når undervisningen er et projekt

14-04-2026

På Hornbæk Skole arbejder alle elever med projekter på tværs af fag. Det giver høj motivation, bedre differentiering og flere succesoplevelser for alle elever.

4. årgang på Hornbæk Skole har arbejdet med emnet Japan og har bl.a. lavet plancher foldet som kimonoer og samuraier.

Der er usædvanligt stille i klasselokalet. 42 elever fra 4. klasse sidder ved hvert deres bord og læser, mens en lærer lister rundt og hjælper med hviskende stemme.

Vi er på Hornbæk Skole, hvor projektbaseret læring er en fast del af undervisningen. Fire gange om året bryder lærerne skemaet op for at arbejde med et emne på tværs af alle fag.

Ikke en leg

Eleverne på 4. årgang har projekt om Japan, og det er forklaringen. De første to timer af skoledagen går eleverne i ’japansk skole’, og alle er med på legen.

Men det er ikke bare en leg, understreger lærer Kamilla Sachse.

”Lærerne i teamet laver selv alt undervisningsmaterialet. Det handler om at aktivere børnenes nysgerrighed, så de selv går i gang med at undersøge emnet,” siger hun.

Giver stor arbejdsglæde

Projektbaseret læring er især en fordel, når det handler om at differentiere undervisningen. Lærerne sammensætter et skema i projektperioden, hvor eleverne fordeles på forskellige værksteder. Hvis en elev mister koncentrationen, er der flere forskellige muligheder for at tage en pause eller vælge et andet værksted.

”Det giver total arbejdsglæde i en meget hård folkeskole, der ellers er fyldt med pligter og alt for få voksne til børn, der har brug for særlig opmærksomhed, fordi det er en metode, hvor alle får succesoplevelser,” siger hun.

Manga er populært. Eleverne har designet sig selv som mangakarakterer.

Karate og manga

Hornbæk Skole bruger projektbaseret læring på alle årgange. Et projekt strækker sig over flere uger og begynder altid med et fælles kickoff, der ryster eleverne sammen og pirrer deres nysgerrighed.

Projektet om Japan begyndte med et karatekursus. Derefter fordyber børnene sig i en række underemner. Det kan være alt fra at folde origami til at skrive haikudigte, lave smukke zenhaver eller skabe mangafigurer.

Udfordrer lærerne

Formatet udfordrer lærerne, fordi de ikke bare kan hente en bog i kælderen og undervise ud fra den, men det er lige præcis det, der er fagligt interessant.

”Det handler også om at finde opgaver, hvor alle elever føler sig set. Vi er sammen om alle fag og skal tænke bredt for at skabe en helhed, hvor der for eksempel er noget til dansk, matematik og engelsk,” siger Kamilla Sachse.

Bliver vist til forældrene

Når en projektperiode er slut, bliver alle resultaterne vist frem for forældrene og de eksterne samarbejdspartnere, der har været med. Det er krævende for alle, men Kamilla Sachse er vild med metoden.

”Vi er trætte, når vi går hjem, men det er også dejlige dage fyldt med nysgerrige børn, der forfølger deres idéer. Det er fedt at opleve,” siger Kamilla Sachse.

Den japanske kunstner Yayoi Kusama gav en af drengene en god ide, og han lavede den sjove skabelon af kunsteren til fotovæggen.

Børnene har lært om japansk kultur som tai chi og zen-haver..

Projektbaseret læring er både udfordrende og inspirerende for lærerteamet.

Fakta

  • Hornbæk Skole har arbejdet med Projektbaseret Læring siden 2022.
  • Klasserne har fire projektperioder om året.
  • Eleverne byder ind med idéer til, hvad projekterne kan handle om.
  • Lærerne vælger de fire emner.
  • Skolen er også udnævnt til LEAPS-skole. LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science.

Det smukke vægtæppe får plads på Hornbæk Skole.

’Det er en ommer’

Lærerteamet arbejder også med metoden ’Austins Butterfly’. Den handler om at vise børnene, at en opgave ikke er færdig første gang, men altid kan forbedres både to, tre eller flere gange.

”Vi laver skitser, og det er ok at forlange, at noget er en ’ommer’. Det bliver en måde at arbejde på, som vi også bruger uden for projektperioderne,” siger Kamilla Sachse.

Målet med den projektbaserede læring er også at skabe et resultat, som andre får glæde af. Derfor har eleverne på 4. årgang lavet budget til en rejse til Japan til en far og hans børn, og de har syet et smukt vægtæppe, der nu skal udsmykke skolen.

Metoden motiverer eleverne

Hun har set, hvordan metoden giver eleverne lyst til at forfølge en idé, der rækker langt ud over den opgave, der er stillet med imponerende produkter som resultat. Det gælder for eksempel ordblinde elever, der finder ny motivation til at finde løsninger.

”De skal mærke, at der er noget på spil. Det sker, når produkterne skal bruges i virkeligheden, og det betyder, at de gør sig mere umage,” siger klasselæreren.

Følg med i de seneste nyheder