”Hver gang har det været en fantastisk oplevelse. Du føler, at du kender de andre rigtig godt, selv om du kun har været sammen med dem i halvanden time,” siger Jeanette Grankvist.
Jeanette Grankvist er en af dem, der møder op til ’Samtalecafé og erindringsdialoger’ i Toldkammeret. Det er Janeth Koblauch, der har taget initiativ til samtalecaféen, hvor formålet er at dele dybe samtaler med udgangspunkt i deltagernes personlige livserfaringer.
Samtalecaféen følger en fast ramme. Janeth læser først en kort fortælling om ’Maggie’ og hendes liv fra 1950’erne til 80’erne. Den lille fortælling rummer et tema, som deltagerne bagefter taler om. Det kan være emner som barndom, familie, skilsmisse eller død.
Hun har nu gennemført 12 arrangementer, hvor der både er gengangere og nye deltagere. En af dem er Pernille Hammar.
”Man mindes noget af alt det, man har oplevet gennem livet på godt og ondt. Det er samtaler, hvor du kan give og tage imod, og hvor du har lov til at have din egen historie,” siger Pernille Hammar.
Deltagerne deler livserfaringer
Janeth er uddannet socialpædagog og psykoterapeut. Hun har arbejdet inden for det område i næsten 50 år, men understreger, at snakken ved bordene ikke er terapi. Samtalerne tager udgangspunkt i deltagernes egne livserfaringer.
”Samtalerne handler om det, livet er fyldt af. Vi oplever alle store og bevægende begivenheder, og når vi taler om dem eller hører andre fortælle deres historier, så sker der noget forløsende,” siger Janeth.
Idéen opstod, da hendes børnebørn opfordrede hende til at skrive sin livshistorie. Janeth fandt ud af, at hun kunne bruge fortællinger fra hendes eget og andres levede liv og sin faglige viden til at starte dialogerne i samtalecaféen.
”Da jeg gik på pension, havde jeg et ønske om at skabe berigende fællesskaber, og til det kan de nærværende samtaler være både væsentlige og utroligt givende,” siger Janeth.
Deltagerne styrer selv samtalen ved bordene og efter halvanden time bliver der rundet af. Janeth nævner et gammelt ordsprog, når hun beskriver, hvad der sker:
”Når man deler sorger med andre, bliver de mindre, når man deler glæder, bliver de større.”
”Sådan er det også her. Nogle har gået med ting og troet, at de var de eneste i hele verden, der havde det sådan, men finder så ud af, at andre har prøvet det samme,” siger Janeth.
Alle giver af sig selv
Samtalecaféen er åben for alle, men deltagerne er primært kvinder i alderen 60-80 år. Nogle kommer en enkelt gang, andre er faste deltagere. Mange har ikke tidligere prøvet at tale så åbent om emnerne.
”Det er selvfølgelig ok at sige, hvis der er noget, man ikke har lyst til at tale om, men man kan ikke komme og være helt passiv. Du kan ikke nøjes med at modtage, men skal også give af dig selv ved at fortælle om dine egne oplevelser, dine holdninger eller nogen, du kender,” siger Janeth.
Frem til nu har samtalecaféerne taget udgangspunkt i erindringer, men det er vigtigt for facilitatoren, at deltagerne ikke dvæler ved fortiden.
”Vi lever nu. Derfor skal vi også forholde os til det, der sker i nutiden, for eksempel alt det digitale,” siger Janeth.
Flere samtalecaféer på vej
Samtalecaféerne holder pause i den lyse del af året, men vender tilbage til efteråret. Janeth har en bogudgivelse med samtalekonceptet på vej og håber at kunne udbrede konceptet med samtalecaféer, måske gennem Ældre Sagen.
”Det kan lykkes at lave seriøse fællesskaber, der ikke er overfladiske,” siger Janeth.
Det genkender Jeanette Grankvist. Når datoerne for de kommende samtalecaféer bliver slået op, noterer hun dem straks i sin kalender.
”Det er et dejligt pusterum, hvor du kan tale frit. Når du går derfra, er det med en varm og opløftet følelse. Du er bare glad og har det godt,” siger Jeanette.