Borger

Ny smutvej gennem Klostret

07-04-2026

Den nye maleriske smutvej gennem Klosterhaven og klostret leder besøgende fra Kulturhavnen til den historiske bymidte.

Turen går gennem fratergangen med kig til den indre klosterhave.

Du har måske bemærket, at der er kommet en ny dør i plankeværket skråt over for Kulturværftet? Døren fører ind til Klosterhaven ved Karmeliterklostret, og sommeren igennem vil den stå åben i dagtimerne på hverdage.

På den måde kan gående fra Kulturhavnen nemt tage en smutvej gennem Klosterhaven og klostret til den historiske bykerne.

Den nye smutvej giver en bedre og tydeligere forbindelse mellem havn og by. Mellem Kronborg og den historiske bymidte, Det har både byens gæster, kommunens borgere og de erhvervsdrivende haft på ønskelisten i mange år. Vi er meget glade for, at Helsingør Stift er med på initiativet, og at også menighedsrådet i Sct. Mariæ bakker op," siger borgmester Benedikte Kiær.

Fakta

  • Karmeliterklosteret i Helsingør har to haver – den indre klosterhave (fratergården) og den ydre have uden for klosterets mure. Går du ind ad døren fra Allégade, er du i den ydre have, men smutvejen tager dig også ad fratergangen gennem klostret, hvor du har kig til den indre have.
  • I middelalderen spillede begge haver en vigtig rolle. Munkene dyrkede forskellige urter, grøntsager og medicinske planter, som bl.a. hjalp med at kurere sygdomme. Samtidig fungerede haverne som fredfyldte områder, hvor munkene kunne reflektere og fordybe sig i bøn og meditation.
  • Åbningen af klosterhaven mod Allégade gælder foreløbig frem til efteråret.

Følg med i de seneste nyheder