På spejderlejren stiller spejderne sig skulder ved skulder, når uvejret kommer. De samarbejder, det bedste de har lært, for at få spændt teltdugen ekstragodt ud og tjekket, at alle pløkker er banket godt ned i jorden. De sikrer lejren hurtigt – uden en klar arbejdsfordeling, men med en usagt fælles forståelse af, hvad der er på spil: Ødelagte telte giver en ødelagt spejderlejr.
Det var sådan en energi Ulla Glædesdahl mærkede i 2018, da hun sammen med to lederkollegaer fik til opgave at skabe en ny udskoling på Tibberupskolen i Espergærde. Her skulle alle byens udskolingselever, der hidtil havde været fordelt på fire forskellige matrikler, nu samles på én og samme skole.
Når jeg tænker tilbage på den opgave, så er det faktisk lidt vildt, at det kunne lade sig gøre. Men det kunne det, fordi lærerne og de andre ledere virkelig var gode til at samarbejde og bare kastede sig ud i det fra dag et. Det var som om, alle havde taget ’ja-hatten’ på, stod sammen og gik til opgaven med en energi om, at det her skulle lykkes, fortæller Ulla, der erindrer, hvordan hun samtidig trådte ind på en skole, der i særdeleshed trængte til en kærlig hånd.
Oven i arbejdet med at etablere en samlet medarbejdergruppe og tage imod nye elever, så stod vi også med en skole, der var i meget dårlig stand. Både tag og vinduer var utætte, så det måtte vi også lige løse,” fortæller Ulla.
Med et smil ser hun tilbage på periode, hvor de helt måtte lukke skolen, fordi der kun var 13 grader i klasselokalerne.
Det var vildt”.
Sammen når vi langt
Ulla kom til Tibberupskolen som afdelingsleder, senere blev hun skoleleder. I dag ser hun etableringen af udskoling på Tibberupskolen som den hidtil største, mest spændende og fagligt udfordrende opgave i sin mere end 35 år lange karriere i skolevæsenet.
Der var så mange ting, vi ikke havde prøvet før – og vi asfalterede i den grad, mens vi kørte. Det lærte mig enormt meget, og i dag er jeg virkelig taknemlig over, at jeg fik den her opgave – for den har vist mig, at vi kan virkelig meget, når vi står sammen, og det gjorde alle her,” siger hun.
Fra idrætsinstruktør til skoleleder
At Ulla en dag skulle blive skoleleder, havde hun ikke lige forestillet sig, da hun i sin tid søgte ind på seminaret. Faktisk havde hun været lidt i tvivl, om det var lærer- eller fysioterapeutuddannelsen, hun skulle tage.
På den ene side kunne hun virkelig godt lide sit fritidsarbejde som idrætsinstruktør i foreningslivet, men på den anden side huskede hun også, hvor fedt lærerjobbet virkede, da hun dengang i 9. klasse prøvede kræfter med det som erhvervspraktikant.
Det var jo egentligt ret tilfældigt, at det lige blev læreruddannelsen. Jeg valgte den simpelthen, fordi det var der, jeg hurtigst kunne komme i gang,” nævner hun.
Heldigvis har Ulla aldrig fortrudt det valg, og der gik da heller ikke længe, før følelsen af at være endt på rette hylde indfandt sig i hende.
Det er bare verdens fedeste job at være lærer. Den er ikke længere,” fortæller hun i dag med et stort smil og en tilføjelse om jobbets værdi.
Tænk lige over det. Lærerjobbet er vel nok verdens vigtigste. På den høje klinge er lærerne med til at klæde den næste generation på – både fagligt og mentalt – til at være gode samfundsborgere. På det mere nære plan så er lærerne så heldige at følge børns helt vilde udvikling. Det er simpelthen så meningsfuldt”.
Hver en afkrog
Mens skolelederjobbet ikke stod øverst på ønskelisten ved uddannelsesstarten, begyndte tanken om et job i toppen af skolevæsenet rigtig at spire, da Ulla med sine egne ord ’stort set havde afsøgt hver en afkrog af faget’.
Fra at have været SSP-kontaktlærer, teamkoordinator, bidraget til forskning, stået for elevrådet og for legepatruljer, uddannet sig i konflikthåndtering og meget andet mærkede hun en træng til i endnu højere grad at sidde med dér, hvor beslutningerne træffes, og derigennem være med til at forme måden at drive skole på.
Det krævede derfor heller ikke mange overvejelser, da tilbuddet om at blive leder for Tibberupskolen dukkede op.
Det var jo blevet en drøm, der nu pludselig gik i opfyldelse. Tænk at være så heldig at blive betroet den opgave. Det er jeg simpelthen så taknemlig for,” siger hun.
En relevant folkeskole
Selvom jobbet som skoleleder har betydet, at Ulla er trådt ud af klasselokalet, er hun i dag stadig optaget af, hvad der foregår derude. Det er hende og kollegaernes fornemmeste opgave at sikre, at skolen og undervisningen følger samfundsudviklingen. Også selvom den går hurtigt, mener Ulla.
Jeg mener faktisk, at vi helst skal være lidt på forkant, så skolen hele tiden er relevant. Nu stormer AI for eksempel frem, og det stiller krav til os som skole, at vi skal kunne håndtere den udvikling. Eleverne skal blandt andet lære at bruge det på en sund og kritisk måde,” siger hun og tilføjer, at et hold af medarbejdere netop har været på kursus i AI.
Vi skal simpelthen med på bølgen fra start, ellers lykkes vi ikke.”
For Ulla er den konstante udvikling i folkeskolen spændende – og selvom hun godt ved, at flere af hendes skolelederkollegaer efterspørger mere ro omkring folkeskolen – så befinder hun sig godt i blæsevejr.
Jeg forstår godt, hvad efterspørgslen efter ro kommer af. Folkeskolen er hele tiden genstand for debat og med rette. Sådan skal det være, fordi folkeskolen er vigtig, men det kan også være hårdt. For mig er det til gengæld med til at holde mig skarp, og derfor er jeg egentlig taknemlig over, at der er et konstant fokus på os som institution”.
Ulla Glædesdahl har i alt været 31 år i Helsingør Kommune – afbrudt af få år på Asminderødskole. Hun kunne 1. august fejre 25-års jubilæum i Helsingør Kommune.