Expandia, der har til huse i Kvistgård, oplever stor succes med at udleje moduler og pavilloner til institutioner og virksomheder med behov for ekstra plads i en begrænset periode, bl.a. i forbindelse med renoveringer og udsving i pladsbehov.
Vi ser en stigende efterspørgsel på fleksible løsninger, hvor skoler og virksomheder kun har brug for plads i en begrænset periode. Her kan moduler være den perfekte løsning," siger Bjørn Ryhding, driftsleder for Expandia i Danmark.
Expandia i Danmark er datterselskab af en svensk koncern, som er blandt de største udbydere af moduler i Skandinavien. Selvom virksomheden i Danmark fortsat er en mindre aktør,viser den store vækst de seneste år, at Kvistgård-virksomheden har fået flere gode aftaler – særligt på Sjælland.
Jeg tror, vores vækst skyldes, at vi leverer et produkt, der kombinerer høj kvalitet, godt indeklima og fleksibilitet – samtidig med at vi prioriterer kundeservice og tydelige aftaler."
Langt fra skurvogne
Ifølge Bjørn Ryhding får flere og flere øjnene op for, at midlertidige moduler leveres i høj kvalitet og er noget helt andet end skurvogne.
Vores pavilloner er moderne, komfortable og bygget med fokus på godt indeklima og arbejdsmiljø. Mange bliver positivt overrasket, når de ser kvaliteten."
Bjørn Ryhding fortæller, at fx nogle forældre først er kritiske, når de hører, at deres børns institution i en periode flytter ind i pavilloner. Men at kritikken hurtigt forstummer, når de oplever kvaliteten i de midlertidige lokaler.
Expandias moduler er bygget i Sverige med bærende konstruktioner i træ og lever op til høje krav til ventilation og komfort. Virksomheden beskæftiger i dag fem medarbejdere i Danmark og omkring 100 på nordisk plan.
Målet er fortsat vækst og et styrket samarbejde med kommuner på Sjælland, hvor behovet for fleksible bygningsløsninger forventes at stige i de kommende år.
Vi håber at blive kommunernes foretrukne leverandør her på Sjælland. Samtidig forsøger vi at få flere private virksomheder til at se mulighederne i modulopbyggede kontorer, fx i brancher, der har store udsving i pladsbehovet," siger Bjørn Ryhding.


