Det er ikke mange dage siden, at Gitte Kondrup forlod lokalpolitik, da Helsingørs Mange Ansigter møder hende to uger inde i det nye år. Og hun virker da også helt på hjemmebane ved det store, tunge mødebord i Det Røde Værelse på Helsingør Rådhus.
For bordenden naturligvis – hvor ellers – efter 24 år og seks valgperioder som toneangivende politiker i huset. Og efter endnu flere år som tillidsrepræsentant for medarbejderne i Helsingør Kommune.
En svær beslutning
Rollen som fællestillidsrepræsentant fortsætter hun i, men arbejdet i byrådssalen er et overstået kapitel. Den beslutning tog hun selv, da hun valgte ikke at genopstille ved valget i november.
Det var en svær beslutning at trække sig fra det lokalpolitiske arbejde. Men den var rigtig. Hvis jeg skal være tro mod mig selv, skal jeg stoppe nu. Og det har været mit motto hele vejen igennem. Jeg skal kunne se mig selv i spejlet og blive ved med ærligt at interessere mig for mennesker omkring mig og samarbejdet med dem. Hvis energien i det forsvinder, synes jeg, man skal stoppe.
Man må engagere sig
I det hele taget har det for Gitte helt fra begyndelsen af handlet om mennesker – om at lytte, at arbejde sammen og træffe nogle ordentlige beslutninger.
Jeg har altid haft en mening om alt. Det er et gen, jeg er født med. Da Per Tærsbøl og andre gode kræfter dengang så foreslog, at jeg stillede op til byrådet, kunne jeg mærke, at det var jeg nødt til. Man kan ikke bare stå på sidelinjen og råbe, man må også engagere sig. Der var en modningsproces, for jeg så egentlig ikke mig selv som politiker. Men jeg ville jo gerne være med til at bestemme.
Gitte peger på, at blikket på kommunens opgaver ændrer sig, når man bliver del af det politiske arbejde i et byråd.
Det er nemt at stå udenfor og sige; send flere penge. Du opdager hurtigt, at der ikke findes nemme løsninger eller pengetræer.
Fælles fodslag
Læringskurven var stejl, og gennem alle 24 år i byrådet har kommunens midler skulle prioriteres.
Der var masser af kritik og fysiske demonstrationer i de første perioder, jeg sad. Jeg husker forældre, der kom ind i byrådssalen med en kiste i forbindelse med, at vi havde foretaget besparelser på dagtilbudsområdet. Der har altid været kritik forbundet med svære beslutninger. Men tidligere blev den givet mere direkte – ansigt til ansigt – og det gjorde tingene nemmere, for så var der mulighed for at have en reel dialog.
Hun fortsætter:
Vi brugte mere tid på at være nysgerrige på hinanden. Hvad vil I gerne opnå? Hvad er vi fælles om? Det var en kultur vi havde. Også internt i byrådet. Ud over møder var der også en hel masse tid - måske 80 procent - som ikke handlede om møder men om at finde fælles fodslag.
Gode og stærke relationer
I det hele taget har byrådsarbejdet for Gitte handlet om relationer. Både i byrådet og til alt det liv, der leves rundt om rådhuset i hele kommunen.
I byrådet kom alle altid til møderne. Vi havde gode og stærke relationer. Vi var på sagen og ikke på personen. Det hjælper enormt, når man ikke nødvendigvis altid er enige. Og når der blev protesteret over vores beslutninger – også i hårde vendinger – kunne man alligevel se folk i øjnene og få en dialog. Det gav tillid, at man tydeligt lyttede – også selvom beslutningerne gik i en anden retning. Så var man blevet hørt.
Hun tilføjer:
Nogen gange er vi næsten for dygtige som kommune og har taget en hel masse indsigelser på forkant. Men - jo mere du har forberedt dig, jo mere kan folk opleve at de ikke bliver hørt. Fordi der er allerede taget højde for deres indsigelser i forarbejdet. Og så forsvinder dialogen, og jeg er ikke i tvivl om, at den faktisk i sig selv er vigtig.
Nogen, der vil lytte
Gitte mindes. da hun som formand for børne- og uddannelsesudvalget, var på besøg hos en dagplejemor. Besøget fandt sted i sammenhæng med, at dagplejerne stod over for lukning:
Det gav mig anledning til at fortælle dem, at de gjorde et fantastisk stykke arbejde, at der var masser af gode ting. Det ændrede ikke på beslutningen, men det gav mulighed for en dialog og et rum til at forklare, hvorfor det blev, som det blev.
Vigtigheden af ordentlige relationer, og at politikere møder borgerne i hverdagen, kan ifølge Gitte slet ikke understreges nok. Det er med til at styrke lokaldemokratiet, at politikerne engagerer sig i borgernes hverdag.
Når du møder folk, fra den dag du bliver valgt og gennem hele valgperioden, så opdager borgerne, at der er nogen, der gerne vil lytte og engagere sig. Hvis man skal tænke som borger, at det giver mening at engagere sig i demokratiet, så skal man have den fornemmelse af, at der er nogle politikere, der også er engagerede.
Jeg har fx helt enkelt brugt meget tid på at dukke op til indvielser, jubilæer og snoreklip. Her har man anledning til at møde en masse mennesker, være nysgerrig og snakke med folk, lyder det.
Og med de ord takker Gitte Kondrup af som byrådspolitiker. Men tillidsrepræsentanten Gitte samler taske og halstørklæde sammen ved bordenden i Det Røde Værelse - og er klar til igen at begive sig ud i kommunen for at møde mennesker.