Kongehusets fortjenstmedalje tildeles ”for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse”. Det er en hyldest, som er for de få – alene af den grund, at de fleste skifter arbejdsplads flere gange i et ellers langt arbejdsliv.
For Pia Kristiansen har der aldrig været en grund til at skifte arbejdsgiver. I hendes optik har nye muligheder altid vist sig i Helsingør Kommune, når en snert af arbejdstræthed nærmede sig. Som da hun eksempelvis skiftede sine dagvagter ud med en fast plads i teamet af aftenvagter.
Jeg har aldrig kedet mig. Jeg har været meget glad gennem mit arbejdsliv, og der har altid været en løsning, hvis jeg var ved at køre træt i det,” fortæller hun.
Hun har modtaget Kongehusets fortjenstmedalje – for de 40 år hun har været i ældreplejen i Helsingør Kommune. En erkendtlighed, som hun er taknemlig over og også stolt af.
Det er vist de færreste, der kan prale med det,” siger Pia med et smil og en tilføjelse om, at hun endnu ikke har været på Amalienborg for at takke Kongen for den.
Han er en travl mand, så der kan vist gå lidt tid, før det kan lade sig gøre, men det bliver sjovt at møde ham”.
Genkendeligt, men ikke kedeligt
Pia arbejder i dag stadig som en fast del af aftenholdet på Plejehjemmet Falkenberg i Ålsgårde. Det passer hende rigtig godt med syv arbejdsdage efterfulgt af syv fridage. Som aftenvagt hjælper hun sit afsnits 13 beboere med alt fra at tage aftenmedicinen og servere aftensmad til at komme i seng.
Her er dagene aldrig ens, fordi det er mennesker, vi arbejder med, og det kan jeg rigtig godt lide – og så er der en dejlig ro om aftenen. Beboerne skal ikke nå lige så mange ting, som i dagtimerne, og den ro arbejder jeg godt i”.
Pia har været på Plejehjemmet Falkenberg, siden det åbnede i 2010. Inden da var hun på det tidligere plejehjem Teglværksgården, som Falkenberg erstattede.
For nogle ville tyve år i samme omgivelser være længe, og det er det da også for Pia, men det har klart sine fordele, mener hun.
Det er rart, at jeg kender huset, kender borgerne – selvom der selvfølgelig løbende er udskiftning blandt dem – og så kender jeg arbejdsgangene. Der er ikke så meget udenom, der forstyrrer, så jeg kan bruge min energi på det, jeg allerbedst kan lide, og det er at være sammen med beboerne,” fortæller hun.
Flere skavanker og nye udfordringer
Siden Pia startede i Helsingør Kommunes ældrepleje for 40 år siden, er der sket meget. Beboerne er dårligere, tiden er mere knap, og så er der mere skrivebordsarbejde. Ifølge Pia er det med til at gøre jobbet tungere.
Alene det, at beboerne har flere skavanker, kræver nye måder at gå til jobbet på – og i perioder kan det være hårdt både fysisk og mentalt.
I dag får man ikke en plejehjemsplads, medmindre man virkelig har brug for det, og ikke kan tage vare på sig selv. Vi har langt flere beboere, der er meget demente end tidligere, og det kræver en anden tålmodighed og tilgang,” siger hun og fortsætter:
Lige for tiden bruger vi for eksempel energi på at få beboerne til at drikke nok i sommervarmen. Det glemmer de, og så snart de har taget én tår, mener de, at de har drukket mere end rigeligt. Selvom det virker som en lille ting, så kræver det noget ekstra af os, for lykkes det ikke at få mere væske i dem, så bliver de bare mere forvirrede”.
Med de flere demente beboere oplever Pia også, at der forholdsvis ofte er nogen, der forlader plejehjemmet i en tilstand, hvor de ikke kan finde tilbage og heller ikke kan tage vare på dem selv. Her må personalet ud at lede efter dem.
De fleste beboere har en GPS på, så vi kan finde dem, men vi skal ud at hente dem, og det tager tid fra vores øvrige opgaver. Det skete meget sjældnere tidligere, fordi beboerne ikke var lige så dårlige, når de fik en plads her”.
Et arbejde med værdi
Selvom beboerne er blevet mere komplekse, kan have flere diagnoser og skal have hjælp til mere – så er det stadig arbejdet med menneskerne, der driver Pia, og hun ærgrer sig over, at der ikke er flere unge, der kan se værdien i netop dét.
Det er på mange måder et virkelig givende job, og der bliver endnu mere brug for, at nogle vil arbejde i ældreplejen fremover. Hvis man kan lide at arbejde med mennesker og mærke, at man gør en forskel, så synes jeg, at man skal overveje, om social- og sundhedsfagene ikke kunne være noget”.
Pia Kristiansen blev ansat 2. april 1986 i Helsingør Kommune. Hun har ikke planer om, hverken at forlade faget eller kommunen, for det kan noget at være den erfarne.
Det giver mig en ro i et arbejde, der ikke altid er roligt”.