Medarbejdere fra Helsingør Kommune og NSPV (Nordsjællands Park & Vej) er klar til at bekæmpe egeprocessionsspinderen, hvis der findes larver eller reder på kommunens områder, men der er også brug for hjælp fra private borgere.
Derfor har NSPV udgivet en vejledning, som du kan finde her.
I vejledningen kan du læse om:
- Hvordan de ser ud
- Hvad du skal kigge efter
- Hvad du skal gøre, hvis du opdager larver
Du kan også indberette dit fund i app'en 'Giv et tip' eller på nspv@nspv.dk
Undersøger områder
I starten af næste uge går medarbejderne også i gang med at undersøge, om egeprocessionsspinderen har taget bo i egetræer på kommunens områder.
De mest benyttede områder undersøges først. Det vil sige:
- Åbne institutioner
- Øvrige institutioner og skoler
- Offentlige legepladser og parker
- Andre steder med megen aktivitet
Hvis larven er til stede, bliver området spærret af, og der sættes advarselsskilte op, indtil larverne eller boet er bekæmpet.
Det er desuden besluttet, at der ikke bliver købt og plantet nye egetræer på kommunens områder.

