Det er de færreste, der får lov at bruge en milliard kroner i deres arbejdsliv. Men ikke desto mindre er det netop, hvad Jan Krog Islin har gjort i sine 11 år i Helsingør Kommune.
Som projektleder i kommunens Center for Økonomi og Ejendomme har han stået i spidsen for byggerierne af Skolen i Bymidten, Sundhedshuset og svømmehallen.
Han har været med fra projekteringer til afleveringer af de færdige ejendomme, og han har haft det overordnede ansvar for at sikre de bedst mulige resultater inden for de økonomiske rammer, byrådet har givet.
Jeg plejer at sige, at jeg er kommunens dovneste medarbejder. På 11 år har jeg kun lavet tre projekter,” siger han med et smil og uddyber, at det selvfølgelig kun er den halve sandhed, for de tre projekter har tilsammen taget mere end ti år og har krævet rigtig mange timers arbejde.
Fast plads i skurvognen
Jan var kun lige tiltrådt sin stilling i 2015, da han fik til opgave at stå i spidsen for Skolen i Bymidten – kommunens dengang største anlægsprojekt til dato.
Her skulle en række eksisterende bygninger gennemrenoveres, mens der samtidig skulle opføres en række nye bygninger – herunder skolens nye idrætshal.
Projektet havde et budget på over 300 millioner, og selvom Helsingør Kommune havde en række eksterne rådgivere med i projektet, insisterede Jan på at få fast arbejdsplads i en skurvogn på byggepladsen.
Vi havde en tanke om, at bygherre – Helsingør Kommune – ville have bedre styring med projektet, hvis jeg hele tiden var til stede på byggepladsen. På den måde kunne vi selv være med til at løse udfordringerne, så snart de opstod og direkte med entreprenøren,” fortæller han.
Jans tilstedeværelse skulle vise sig at have rigtig god effekt – så god, at det blev standardpraksissen for alle efterfølgende anlægsprojekter af samme kaliber.
Det skabte en smidighed i projektet, fordi jeg som projektleder og repræsentant fra bygherre kunne vælge, hvilke kampe jeg ville tage. Sådan kan en ekstern rådgiver ikke gøre. Opstår der noget uventet eller en tvist, må de fremstå professionelle og vil hurtigt være afvisende. Det kan gøre processen lang,” tilføjer han.
En mester i smidighed
Spørger man Jan selv er det da også en af hans allerstørste styrker. Evnen til at få samarbejdet mellem anlægsprojektets parter til køre så gnidningsfrit som muligt. Ifølge ham kræver det, at man vælger sine kampe og spørger sig selv, hvad værdien af en kamp i givet fald vil være.
Han er ikke bleg for at indrømme, at stålfasthed er nødvendigt i nogle situationer, men i andre kan det belaste samarbejdet unødigt.
Et samarbejde på sådan en byggeplads handler om, at alle parter giver og tager på skift. Man er tvunget til at finde kompromisser og være ordentlige overfor hinanden, ellers bliver det nogle ulidelige år, mens byggeriet står på”.
En svær dialog
Faktisk har det sjældent været arbejdet på selve byggepladsen, der har givet anledning til de største udfordringer. Her har alle ofte et fælles sigte om at nå målet til tiden.
Derimod kan arbejdet med brugerne – de borgere, der skal bruge byggerierne – være svært. De har ofte mange ønsker til det færdige resultat, som Jan som projektleder gerne vil imødekomme, men som af og til ikke er mulige, inden for det budget der er afsat.
Jeg forstår virkelig godt, at når man hører, at der kommer et nyt sundhedshus eller en ny svømmehal, så har man nogle tanker, ønsker og forventninger til, hvordan det skal se ud, og hvad det skal indeholde, og der kan være mange følelser forbundet med det. Her har jeg da oplevet, at folk er blevet skuffede,” siger han og fortsætter:
Og det er aldrig rart at skuffe nogen, men virkeligheden er bare, at vi ikke har alle penge i verden. Det kræver ofte en god dialog at få det afklaret med borgerne og brugerne”.
De store dage
For Jan har det mest givende i hans arbejde været at aflevere projekterne. Se de store, flotte byggerier blive taget i brug og opleve, at selvom brugerne måske har været kritiske fra start, så ender de fleste alligevel med at være glade for resultatet.
Lige dér er man jo bare rigtig glad og stolt. Der giver det virkelig mening,” siger han.
Selvom der selvfølgelig altid er bump på vejen i store anlægsprojekter, glæder han sig også over, at han alligevel indfriede en vigtig målsætning, han og kollegaerne i ejendomsafdelingen havde sat forud for de store projekter.
Vi ville være bedre til at styre økonomien end supersygehuset i Hillerød, vi ville lave færre fejl end på Niels Bohr Bygningen og være bedre til at overholde tidsplanerne end ved lufthavnsbyggeriet i Berlin,” siger han og trækker på smilebåndet.
Og hvis man kender de byggerier, så ved man, at vi indfriede målene… heldigvis”.
Jan Krog Islin går på pension ved årets udgang. Han kan se tilbage på 11 år som projektleder i Helsingør Kommune og knap 30 år i Danske Banks bygningsafdeling.