Det bedste ved Kim Hansen Engelsens egen skoletid var frikvartererne. Det var her, han kunne lege og spille fodbold. Alt andet var en meget negativ oplevelse.
”Jeg var ordblind og blev sat i ordblindeklassen. Dengang vidste man ikke så meget om det, så jeg følte mig dum, men det er måske derfor, at jeg er god til at se børn, der har det svært, for jeg har været der selv,” fortæller Kim, der til 1. august kan fejre 25-års jubilæum som lærer på Nordvestskolen.
Fra værktøjsmager til fodboldtræner
Kim kom i lære som værktøjsmager. Han var også god til at spille fodbold, men en skade stoppede karrieren på fodboldbanen, så han fortsatte ad trænervejen.
”Som træner fandt jeg ud af, at det var sindssygt spændende at have med mennesker at gøre,” fortæller Kim.
I en årrække arbejdede han som havemand, men blev ledig og skulle finde på noget nyt.
”Jeg kendte en gymnastikinstruktør gennem DGI, der var skoleinspektør på Gurrevejens Skole, og hun anbefalede mig til et barselsvikariat,” siger Kim.
Blev kaldt ’Råbe-Kim’
At der nu er gået 25 år, forstår han faktisk ikke helt i dag, hvor vi mødes i et tomt klasseværelse midt i forberedelserne til næste uges afslutning med holdet i madkundskab.
”Det er mig en gåde, at jeg havde modet til at skifte til skoleverdenen,” siger han.
Som vikar blev Kim kastet ud i alle fag: kristendom, historie, matematik, og fik god hjælp af en erfaren lærer på skolen. To år i træk kom hans elever også hjem med guldmedalje fra DM i skoleatletik. Efter to år som vikar blev han fastansat.
”Jeg har senere fået at vide, at jeg blev kaldt ’Råbe-Kim’, og jeg råbte også meget i starten, for børnene tester en af, men nu ved jeg mere om pædagogiske teknikker og jeg har fået erfaring, der giver den der robusthed,” siger han.
