Erhvervsliv

Jubilæumsfejringen var en stor succes

19-06-2026

Fejringen af købstadsjubilæet den 2. juni gav masser af liv og aktivitet, viser en evaluering fra Foreningen for Bedre Byliv.

Bankospillet ved langbordet i Stengade samlede 250 mennesker. Foto: Thomas Olsen

Et stærkt symbol på fællesskab, samarbejde og levende byliv.

Sådan lyder vurderingen af det 120 meter lange morgenbord i Stengade, som skød fejringen af købstadsjubilæet den 2. juni godt i gang fra morgenstunden af.

Hundredvis af borgere og gæster samledes omkring langbordet, og stemningen var fantastisk.

Foreningen for Bedre Byliv var primus motor for arrangementerne ved langbordet, som dagen igennem udgjorde hjertet i fejringen af købstadsjubilæet. Arrangementerne omfattede også jubilæumsbanko, hvor 250 mennesker deltog.

Liv og aktivitet

På et evalueringsmøde i Foreningen for Bedre Byliv var konklusionen klar: Fejringen var en stor succes og bidrog med masser af liv og aktivitet i bymidten.

Noget af det, der står stærkest, er værdien af samarbejde. I forbindelse med fejringen havde Bedre Byliv et supergodt samarbejde med foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, frivillige og Helsingør Kommune. Sammen skabte vi en folkefest, som viste, hvad der er muligt, når mange aktører arbejder mod et fælles mål,” siger citymanager Tanja Höper fra Foreningen for Bedre Byliv.

En lang række bidragydere og sponsorer var med til at gøre dagen uforglemmelig.

Foreningen Bedre Byliv vil gerne sige tusind tak til alle dem, der bidrog til at gøre jubilæumsdagen til noget helt særligt,” siger Tanja Höper.

The BodyGuards var en af de teatergrupper, som skabte liv og latter på jubilæumsdagen. Foto: Thomas Olsen

Tak til alle bidragydere

Tak til de mange bidragydere og sponsorer, som var med til at virkeliggøre dagen:

  • Føtex
  • Den søde bager
  • Kagefryd
  • Lynhjem
  • Bakeria
  • Miss Coffee
  • Bog & Idé
  • CABAS
  • FGU Nord
  • Mødrehjælpen
  • Jubilæumsforeningen
  • Museum Helsingør
  • Mr. August
  • KUTO/Mad og mennesker
  • Erhvervs- og Industrifonden Helsingør
  • ICP
  • Bycentret

SJF Bank havde doneret et beløb til morgenbordet, og Spar Nord Fonden havde doneret et beløb til gadeteatret.

Endelig stod David Nilsson og Peter Bertram bag afslutningsfyrværkeriet.

Frivillige skar rigtig mange rundstykker over den 2. juni.

Morgenbordet i tal

  • 1.400 stykker morgenbrød
  • 8 kg smør
  • 42 kg ost
  • 200 liter kaffe
  • 125 liter juice
  • 10 kg jordbærmarmelade

Følg med i de seneste nyheder