Grydemoseskolens hal sitrede af spændte børn, lærere og dommere, da årets Naturfagsmaraton løb af stablen i tirsdags. Omkring 300 elever fra Espergærdeskolen, Grydemoseskolen, Skolen i Bymidten, Mørdrupskolen og Skorpeskolen deltog i den afsluttende konkurrence.
Naturfag i praksis
Eleverne har arbejdet med fire forskellige naturfagsopgaver hen over vinteren. Virksomhederne COWI og Danfoss har bidraget til to af årets opgaver: ”Byg højt”, der handler om bæredygtig konstruktion, og ”Luft ud”, hvor eleverne tester skolens indeklima ved hjælp af en selvbygget ventilator.
De øvrige opgaver har handlet om belysning, hvor eleverne har bygget en lampe af genbrugsmaterialer, samt om myrer og insekter, hvor de har lavet en bevægelig 3D-model af en myre.
Opgaverne er udviklet af Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton. De dækker et bredt felt inden for naturfagene og inddrager også elementer fra flere af skolens øvrige fag, som håndværk og design og dansk.
Undervejs har eleverne arbejdet med idéudvikling, naturvidenskabelig metode og Engineering Design-processen, hvor de undersøger idéer, konstruerer modeller og løbende forbedrer dem.
Kasper Vejlgaard er udviklingskonsulent hos Naturvidenskabernes Hus og har tidligere arbejdet som naturfagslærer i kommunen i 15 år. Ifølge ham er arbejdet med modellerne særligt lærerigt:
”Her får eleverne mulighed for selv at afprøve og forbedre deres idéer. Det lærer de rigtig meget af,” siger Kasper Vejlgaard.
Ejerskab skaber engagement
De mange måneders arbejde kulminerer i hallen. Langs væggene står høje tårne af tynde træpinde, elever bærer rundt på myremodeller, og flere har bygget små ventilatorer i forskellige udformninger til indeklima-opgaven. Nu skal opgaverne præsenteres og vurderes af dommerne – deres naturfagslærere – og der bliver kåret en vinder.
Selv om der er tale om en konkurrence, foretrækker Pernille Sveistrup, naturfagslærer ved Grydemoseskolen, at kalde det et stævne. Alle elever får nemlig mulighed for at præsentere deres løsning på opgaven og få det vurderet. Det betyder meget for dem.
Pernille er en af ildsjælene bag Naturfagsmaraton i Helsingør Kommune, hvor arrangementet har været afholdt siden 2018. Hun beskriver det som en af de største gamechangere for naturfagsundervisningen på mellemtrinnet – for både elever og lærere.
”Naturfagsmaraton er en kæmpe håndsrækning og en gave til lærerne i arbejdet med at forny undervisningen, fordi opgaverne lægger op til en praksisnær og moderne brug af naturfagene,” siger Pernille Sveistrup.
Opgaverne tager udgangspunkt i konkrete, hverdagslige problemstillinger, som kræver, at eleverne bruger deres egne idéer og henter lærdom fra tidligere år til at løse opgaven. Dermed arbejder de på en måde, der minder om virkelige processer ude i virksomhederne – og de skal selv drive processen frem.
Ifølge Pernille Sveistrup giver det eleverne et stort ejerskab over opgaverne. Det er også dét, der bidrager til at skabe så stort et engagement.
”Men det kræver også mod hos læreren at bryde skemaerne op og give så meget af styringen fra sig til eleverne. Det er Naturfagsmaraton med til at give en,” siger Pernille.
Naturvidenskabernes Hus tilbyder kurser til lærerne inden forløbet, så de er godt rustet til at understøtte elevernes arbejde.
Stolthed og nye indsigter
Og indsatsen bærer frugt. Sander, Oscar, Alfred og Ludvig står klare til at få deres indeklima-opgave vurderet og tripper spændt med ventilatoren i hænderne. De synes, det har været sjovt at arbejde med opgaven, og de har lært en masse nyt om drone- og vindmølleindustrien ved at undersøge, hvordan de kunne udforme de bedste vinger til ventilatoren.
Agnes, Emma og Caisa venter også på deres tur hos dommerne. De har bygget en elefantlampe af genbrugsmateriale og er stolte over resultatet. Alle tre er enige om, at det har været rigtig sjovt at arbejde med naturfagene på denne måde.
”Det var både svært og sjovt at skulle styre opgaven selv. Men jeg blev imponeret over, hvad vi klarede på egen hånd,” siger Caisa.