Seniorliv

Lis og Michelle giver deres tid og får livsglæde til gengæld

04-11-2026

Lis og Michelle er frivillige på plejehjemmet Grønnehaven. De hjælper med praktiske opgaver og skaber nære relationer til beboerne. Samtidig har de fundet et fællesskab, der giver mening i hverdagen.

Lis Gerding og Michelle Bentsen er aktivitetsfrivillige på Grønnehaven. Frivilligkoordinator Susi Trolle (i midten) er ligesom beboerne på plejehjemmet meget taknemmelig for de frivilliges arbejde.

I vaskekælderen i Sundparken hænger et opslag med en opfordring til at blive frivillig på et plejehjem. Det er Lis Gerding, der har sat sedlen op. Hun er aktivitetsfrivillig på Grønnehaven og synes, at flere kunne få glæde af at gøre noget for beboerne.

”Når jeg er sammen med mine veninder, siger jeg altid: ’Kom med – kom med’. Det er rart at gøre noget for andre, og når jeg går hjem herfra, er jeg altid megaglad,” siger Lis.

Lis er på Grønnehaven to-tre gange om ugen for at hjælpe beboerne, når de samles til aktiviteter som bingo, gudstjeneste og kor. Her er Michelle Bentsen også frivillig. Hun kommer næsten hver dag.

Savnede kolleger og noget at stå op til

Lis Gerding er 75 år. Hun har arbejdet som SOSU-hjælper og køkkenleder. Da hun stoppede med at arbejde, kastede hun sig over frivilligt arbejde, bl.a. som besøgsven i Røde Kors. Det var sådan, hun fik sin gang på Grønnehaven. Da den beboer, hun var besøgsven for, døde, fortsatte hun som aktivitetsfrivillig.

Et langt liv har gjort Lis menneskeklog, og det trækker hun på som frivillig, fortæller hun.

”Når du holder op med at arbejde, har du ingen kolleger, men det er rart at have kolleger og noget at stå op til. Du får også masser af kram, kys og søde ord af beboerne,” siger Lis.

Michelle Bentsen blev frivillig, fordi det altid har været vigtigt for hende at engagere sig og give noget tilbage. Hun er 58 år og har arbejdet som trivselskoordinator på NGG Grundskole og Gymnasium. Michelle har altid dyrket meget sport og løber lange ture, men da hun stoppede med at arbejde, ville hun også have andre ting i sin hverdag og havde hørt, at man kunne blive cykelpilot.

”Første gang, jeg kom her, kunne jeg mærke den gode stemning. Nu ved jeg, at et plejehjem ikke kun løser praktiske opgaver. Her arbejdes der også med trivsel, og det er den lim, der holder mennesker sammen,” siger Michelle.

”Det giver livsglæde at komme her. Jeg bliver fyldt op på en god og helt anden måde, end da jeg arbejdede på skolen.” 
Michelle Bentsen, aktivitetsfrivillig

Det er en del af mig altid at have antennerne ude for at mærke, om alle har det godt, fortæller Michelle Bentsen.

Hjælper med praktiske opgaver

De to frivillige er med til at forberede aktiviteterne ved at pynte op, lave kaffe og skære kage ud. De går også ud på afdelingerne for at hente beboerne til fællesrummet. Nogle beboere sidder i kørestol, andre slår følge. Når aktiviteten er slut, følger de beboerne tilbage og rydder op.

Det gjorde de for eksempel i sidste uge, hvor omkring 50 beboere var samlet til oktoberfest med øl, chips og musik med Jodle Birge. De frivillige deltager i aktiviteterne og har god tid til en snak.

”Jeg har ikke mange bolde i luften på samme måde som personalet. Det kan godt være, at nogle af beboerne spørger: ’Hvem er du?’, hver gang de ser mig, men jeg kan være til stede med øjenkontakt og en lille berøring, og det kan de mærke,” siger Michelle.

Døden kommer tæt på

Som frivillig knytter man også bånd til beboerne, og på et plejehjem kommer døden tæt på. Det kan være hårdt, fortæller Michelle. For nylig havde en af de kvindelige beboere mistet sin bedste veninde. Michelle sørgede for, at beboeren kunne deltage i bisættelsen og sige farvel ved at køre hende derhen på turcyklen.

”Det er noget af det, jeg skal vænne mig til. At beboerne går bort. Det rammer mig, fordi jeg har fået en personlig relation til dem,” siger Michelle.

Betyder noget for hinanden

De tætte relationer betyder dog først og fremmest glæde i hverdagen. Lis hilser ofte på beboere, når hun er ude at handle. Hun er også venner med nogle af dem på Facebook, hvor de skriver lidt sammen.

Både personale og beboere er meget taknemmelige for de frivilliges indsats.

”Beboerne roser os meget og spørger, hvordan det kan være, at vi gider være her hver dag,” siger Lis.

”Vi betyder meget for dem, men de betyder også noget for mig. Jeg siger også 1000 tak, fordi jeg må være frivillig her,” siger Michelle.

Følg med i de seneste nyheder