Nu kan du søge om at blive optaget på grundlisten i Helsingør Kommune. Når du står på grundlisten, kan du blive udtrukket som nævning eller domsmand til By- og Landsretten.
Som nævning eller domsmand forpligter du dig til, et antal gange om året, at sidde med i retten og fx bestemme skyld og uskyld eller straffen, når en tyv, voldsmand eller lignende skal have sin dom.
En af dem, som har stået på Helsingør Kommunes grundliste, er 25-årige Cecilia Cronquist.
Det er spændende at se indefra, hvordan retssystemet fungerer,” fortæller hun.
Mange gode grunde
Cecilia Cronquist stod på grundlisten fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023. Hun mener, at der er mange gode grunde til at blive domsmand.
Man viser, at man tager ansvar og er engageret i vores samfund. Og så møder man nye mennesker, og det er jo altid godt,” siger hun.
Hvis du kunne tænke dig at blive optaget på grundlisten for de kommende fire år, skal du tilmelde dig senest den 31. oktober 2026.

