Martin Davidsen læser alt, hvad han kan finde om Helsingørs historie. Han kan slet ikke lade vær’. Ofte foregår læsningen i toget om morgenen, når han pendler fra sit byhus i Strandgade til jobbet som publikumschef på Nationalmuseet i København. Eller hjemme i stuen i Strandgade.
Det bedste, han ved, er at opdage nye detaljer om byen og de mennesker, der har levet her.
Jeg begyndte at læse om byens historie, da jeg flyttede hertil i 2016. Ret hurtigt kunne jeg se menneskene for mig, når jeg gik rundt i byen – ja, næsten mærke møget og duftene rundt i gaderne. Det var så spændende, at jeg måtte skrive om det. Mange af personerne i mine bøger er virkelige mennesker, der levede her i 1500-tallet,” fortæller han.
Netop 1500-tallet danner rammen om serien om Laurits Bogbinder. Lige nu er Martin Davidsen aktuel med den historiske roman ”Den skånske arv – vejen hjem”, der fornylig blev lanceret ved en bogreception på Kulturværftet. Her spiller Helsingør også en vigtig rolle.
Byen har spillet en større rolle for Danmarkshistorien, end man måske tror. Helsingør var fx arnested for modstanden mod reformationen. Veluddannede katolikker og lærde strittede længe imod og nægtede at blive protestanter. Byen bar præg af de katolske overbevisninger i mange år efter reformationen.
Fortiden gemmer sig lige om hjørnet
Martin opdager ikke kun historien gennem bøger og gamle skrifter. Den dukker hele tiden op omkring ham i baggårde, kældre og gamle bygninger.
I hans egen baggård ligger fx en såkaldt pissesten, som stammer fra omkring 1730. I baggården fandt hans tidligere nabo også en kanonkugle fra 1801, da den engelske flåde på vej gennem Øresund affyrede kanoner mod Kronborg.
Og i præsteboligen ved Sankt Mariæ Kirke har Martin fået lov til at komme ind og se et hemmeligt kammer.
Flere har inviteret mig ned i deres kældre og baggårde for at se tegninger og indridsninger af historisk art. Klosteret er også stadig et mysterium. Det er bygget anderledes end andre klostre – men hvorfor? Jo mere jeg finder ud af, desto mere opdager jeg, hvor meget viden jeg mangler.”
De små opdagelser, holder liv i nysgerrigheden. Og han er langt fra alene om interessen.
Når Martin holder foredrag og viser rundt i byen og på klosteret, er det især lokale borgere, der møder op. Han oplever, at mange ved meget - og har lyst til at vide endnu mere.
Borgerne stiller altid relevante spørgsmål og er meget interesserede i deres egen by. Det oplever man ikke alle steder. Når vi holder rundvisninger på klosteret i sommermånederne, kunne vi sælge dobbelt så mange billetter, fortæller han.
Historien handler også om nutiden
Historien er vigtig, fordi den hjælper os med at forstå nutiden, forklarer han. Og minder os om, hvor vigtigt det er at lære af fortidens uretfærdigheder.
Han giver som eksempel de kvinder, der blev brændt som hekse i Helsingør, og som nu er blevet mindet med en plade på Rådhuset.
Deres historie er utrolig vigtig. Vi er kommet langt siden da, men når fx unge drenge samles om at tale nedladende om kvinder, er det farligt. Vi må ikke glemme respekten for andre mennesker.”
Han glæder sig over, at kommunen værner om byens historiske spor og tænker dem ind i udviklingen af byen.
Helsingør er med langt fremme på det område. Bare det, at vi får brosten tilbage i gaderne i forbindelse med arbejdet i bykernen, er rigtig godt tænkt. Der er så mange tydelige spor fra fortiden rundt omkring. Man skal bare åbne øjnene.”
Et tilfældigt møde
For ti år siden fandt Martin nærmest tilfældigt frem til Helsingør på en tur med en kammerat. Siden er glæden ved byen kun vokset.
Jeg bliver mere og mere glad for at bo her og lærer hele tiden flere mennesker at kende. Folk er behagelige, og det er let at opbygge et socialt netværk. Jeg vil meget gerne både arbejde og bo her her en dag, hvis muligheden opstår.”
Lige nu arbejder Martin på den femte bog i serien om Laurits Bogbinder, og der kommer sandsynligvis flere.
Uanset hvad jeg gør, kommer jeg ikke uden om den her by. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde bliver færdig med den.”
