Klimapulje på 30.000 kroner
Det er elever fra 7.-9. klasse fra Helsingør Kommunes skoler, der sidder i Ungeklimarådet. Rådet har ansvar for at uddele 30.000 kroner fra Klimapuljen. Næste gang de mødes, er det opgaven at vurdere ansøgninger om konkrete projekter, som elever fra 4.-6. klasse har sendt ind.
Det er fjerde gang, at Ungeklimarådet uddeler penge til projekter, der kan realiseres.
”Vi håber, at de forstår, at adfærd også er relevant. Sidste år ville Ungeklimarådet helst give penge til blomster og biodiversitet,” siger Talita.
Charlotte Karrebæk fortæller, at unge ofte forstår bæredygtighed og klima som noget med affaldssortering, genbrug og at undgå at spise for meget kød. De tænker ikke så meget over, at deres egen adfærd også har betydning. Samtidig er det vigtigt, at temaet ikke lægges frem som en skræmmekampagne.
De unge bestemmer
Kunsten for de to tovholdere er derfor at forklare opgaven så godt, at de unge kan se meningen med at gøre en indsats, og at de kan motivere de yngre til at finde på klimaidéer, der reelt gør en forskel på deres skole.
”Det her er ung til ung. Det er ikke os voksne, der skal fortælle, hvad de skal mene. Beslutningerne i Ungeklimarådet er de unges egne stemmer i forhold til bæredygtighed og klima, og de løsninger, de finder vigtige,” siger Charlotte Karrebæk.
”Det handler om at være tydelige, skabe rammerne og respektere, at de unge har råderet over beslutningerne. Sidste år ville de for eksempel ikke bruge alle pengene i puljen, fordi der var projekter, som de ikke syntes gav værdi,” siger Talita Salqvist.
Penge til flere blomster
Sidste år gav Ungeklimarådet penge til at plante flere blomster på Espergærde Skole og på Skolen ved Gurrevej. Der blev også givet penge til et affaldsprojekt på Borupgårdskolen, der nu har fået en skraldemaskot, som hedder ’Trash’.
De to tovholdere ser frem til at modtage dette års ansøgninger.
”Ideerne handler om tiltag på deres egne skoler, og der er noget ’Ole Opfinder’ over opgaven,” siger Charlotte Karrebæk.
Tag ’Ja-hatten’ på
Hjemme hos Ronja taler familien meget om at spare på vandet ved for eksempel at tage kortere bade eller vande blomsterne med resterne af det vand, de hver især har til overs i deres drikkedunke.
I skolen oplever hun til gengæld, at klimaet kun er vigtigt, når hendes lærere sætter det på skemaet.
”De siger, at vi sparer på papiret for at redde isbjørnene, men så glemmer de selv at slukke for tavlen. Der var også lys i et klasseværelse hele sommerferien,” siger hun.
For Ronja giver det derfor meget mere mening at arbejde med klima som en del af Ungeklimarådet.
”Det er fedt at få lidt mere indflydelse,” siger hun.
Ronja har også et råd til de yngre elever, der nu skal finde på idéer.
”Hvis man har ’Nej-hatten’ på, får man nok ikke lige den gode idé. Man får mest ud af det, hvis man går ind i det med ’Ja-hatten’ på.”
