Når eleverne er ude, bliver de mere opfindsomme

Når der er fri leg, har hun og kollegerne hele tiden øje for, hvordan eleverne finder sammen og forhandler om legens betingelser. Eller om nogen går alene rundt i kanten af den store verden. En ting går igen i lærernes observationer. Der er langt færre konflikter, når børnene har masser af plads omkring sig.

”Vi leger jo bare”

Nina råber navne op og deler børnene ind i grupper på tværs af årgangene. De går med hver deres lærer ud i skoven igen. Nogle skal finde ud af, hvordan de kan lave en spiral i skovbunden, andre skal spille naturbingo, løbe stafet med en ærtepose på hovedet eller lave et kryds og bolle-spil med ting fra naturen.

”Vi er ude uanset vejret, og det er godt at komme ud, hvor der er højt til himlen,” siger Pia Thygesen.

En af eleverne kommenterer det på denne måde:

Som lærer er det også en sjov udfordring at finde på konkrete opgaver, når dansk eller matematik foregår under åben himmel.

Sidste år skulle Pia Thygesens elever bygge en scene fra et eventyr, som de andre skulle gætte. I år skal de indsamle ord fra skoven. Ord, der beskriver noget af det, eleverne kan se, lugte, høre eller mærke. Bagefter skal eleverne sætte ordene sammen til en tekst eller et digt.

Det er her, det udendørs klasselokale kan noget, for der er især en evne, som Pia Thygesen ser sine elever sætte i spil: Opfindsomhed.

Ikke alle er vant til naturen

Denne dag har klasserne også besøg af naturvejleder Maj-Britt Salhauge. Til daglig holder hun til på Naturcenter Nyruphus, hvor hun både har førskolebørn og skoleklasser på besøg.

Hun oplever ofte, at mange børn ikke er vant til at være i naturen.

”Et er det faglige, de kan lære herude, noget andet er alt det, de kan mærke og sanse, når de for eksempel samler mos eller laver musik med pinde. De lærer skoven at kende,” siger Maj-Britt Salhauge.

Hun konstaterer, at i dag er der ikke mange børn, der får lov til at lege alene i skoven i flere timer, sådan som hun selv gjorde. Derfor kan nogle børn opleve mødet med skoven som utrygt. De spørger, om der er farlige dyr eller har brug for et underlag, når de inviteres til at lægge sig ned og kigge op i træernes kroner, mens de lytter til fortællingen om træernes liv.

Vær nysgerrig

Som voksen gælder det om at tænde børnenes nysgerrighed, når de skal tættere på naturen, forklarer hun. Her handler det om at lade Google blive i lommen og ikke være alt for hurtig til at give svaret, når de spørger: ’Hvad er det?’, hvis de for eksempel har fundet et dyr.

”I stedet kan du sige: Hvor er det spændende? Hvor fandt du den henne? Hvor mange ben har den? Så børnene selv får lov til at være aktive og undersøge,” siger hun.

”Min drivkraft er en meget stor kærlighed til naturen, og jeg gør mit bedste for at flere børn får øjnene op for, hvad naturen rummer. At de i mødet med den, og med viden om naturen måske får oplevelsen af ydmyghed og ærefrygt, en slags wauw, hvor er det vildt. Men også at vi har et ansvar overfor naturen, hvordan vi kan passe bedre på den og hvordan vi får mere af den,” siger naturvejlederen.

Det handler ikke kun om at tage vare på naturen, men også om at naturen giver noget tilbage til os mennesker, fordi vi bliver påvirket positivt på rigtig mange måder, forklarer hun.

”Læringen om naturen er sjovere og huskes bedre, når vi er aktive med vores krop og vores sanser. Når vi leger, fortæller historier og deler viden,” siger Maj-Britt Salhauge.

Alt det skoven giver

Det er blevet spisefrikvarter. Da lærerne over frokosten bliver spurgt, hvad børnene lærer af en uge i skoven, kommer svarene hurtigt: Skoleglæde, samarbejde og fællesskab. De udvider deres ordforråd, træner deres opmærksomhed og fordyber sig, når de skal finde ting. Og de mærker nærvær og lærer at passe på naturen.

Derfor har lærerne også et stort ønske til politikerne.

”Bare der var flere ressourcer hele året, så ville det i højere grad være nemmere at lave udeskole, da det kræver flere voksne,” siger Nina Legall Kristensen.