Helsingør er fuld af mennesker, ideer og initiativer. Hvad sker der, når vi bliver endnu bedre til at forbinde dem?
Det spørgsmål er på dagsordenen, når Foreningen Bedre Byliv inviterer til stormøde i Toldkammerets Store Sal tirsdag den 20. oktober fra kl. 18-20.
Til mødet deler Bedre Byliv nogle af de resultater, der allerede er skabt, og fortæller om den retning, foreningen arbejder videre i.
Det store spørgsmål er: Hvordan skaber vi sammen endnu mere liv, aktivitet og udvikling i Helsingør?
Der bliver plads til fagligt input, nye relationer og gode samtaler på tværs. Og undervejs bliver der budt på sandwich, øl/vand og lidt musik.

