21. juni - Ironman i Helsingør
Læs mere
Dit barn skal starte i skole i august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.
Børn der fylder seks år i 2026, er undervisningspligtige fra august 2026. Hvis du har spørgsmål om skolestart, skoleskift eller skolevalg, skal du kontakte dit barns distriktsskole:
Skoledistriktet er bestemt ud fra efter dit barns bopælsadresse.
Hvis du er i tvivl om, hvilken skole dit barn hører til, kan du slå det op:
Nogle skoledistrikter viser flere skoler. Skolebestyrelserne har fastsat fordelingskriterier som fx afstand mellem hjem og skole, eller om der allerede går søskende på skolen. Det er de forhold, der afgør, hvilken skole dit barn bliver tilbudt.
Er du i tvivl om, hvilken skole dit barn hører til, skal du kontakte skoledistriktet.
Ja, men du skal søge om det.
Alle familier har mulighed for frit at vælge skole. Hvis du ønsker, at dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, skal du kontakte den pågældende skole. Det gælder både for anden folkeskole, friskoler og andre private skoler.
Skolen kan afvise at optage dit barn, hvis der ikke er plads på klassetrinnet.
Hvis dit barn optages på den anden skole, og du efterfølgende ønsker dit barn tilbage til distriktsskolen, så kan det kun lade sig gøre, hvis der er plads på barnets distriktsskole.
Hvis der er flere ansøgere, end der er ledige pladser på en skole, gælder:
For klassetrin, der er startet i skole i skoleåret 11/12 eller tidligere, kan skolen afvise at optage nye elever, hvis der er 25 elever eller flere i gennemsnit i klasserne på årgangen.
For klassetrin, der er startet i skole i skoleåret 12/13 og derefter, kan skolen afvise at optage nye elever, hvis der er 21 elever eller flere i gennemsnit i klasserne på årgangen.
Bor du i en anden kommune, og skal dit barn gå på 10. klasseskolen, har det først ret til at vælge linje i slutningen af maj måned.
Du skal være opmærksom på, at du selv skal betale transportudgifter mellem skole og hjem, hvis du vælger en anden skole end distriktsskolen. Det gælder også eventuelle transportudgifter til og fra pasningsordninger.
Du skal kontakte børnehaven og distriktsskolen.
Derefter får du udleveret en blanket, som skal udfyldes og gives til børnehaven.
Børnehaven sender blanket og udtalelse til skolen. Skolelederen tager den endelige beslutning
Ønsker du at udskyde dit barns skolestart, skal du derfor kontakte børnehaven samt informere distriktsskolen om jeres ønske.
Er I flyttet til Helsingør Kommune og skal have jeres børn indmeldt i en af folkeskolerne i Helsingør Kommune, skal du kontakte distriktsskolen.
Distriktsskolen kan give et billede af, hvordan det ser ud på skolen og hjælper med indskrivningen af jeres børn.
Er I interesseret i et skoleskift, skal I kontakte den skole, I ønsker at skifte til.
Den nye skole vil kontakte til den gamle skole og klare skoleskiftet.
Skolerne informerer selv Helsingør Kommune om skoleskiftet.
Ja. Jeres barn kan godt få skolegang i Helsingør Kommune, men det kræver, at en af forældrene arbejder i Danmark.
Bemærk at arbejdet ikke behøver at være Helsingør Kommune.
Forældrene skal kunne bevise overfor skolen, at de har arbejde i Danmark.
Kontakt derfor den ønskede skole for hjælp til indskrivning.
Hvis jeres børn ikke taler dansk og skal starte i skole, skal I stadig kontakte barnets distriktsskole for hjælp i forhold til at starte på en skole.
Som forældre kan I også kontakte Sprogstøttekorpset.
Sprogstøttekorpset hjælper jer med at finde ud af, hvilket tilbud jeres børn skal have, og hvor de skal indskrives i skole.
Hvis dit barn fylder 5 år inden 1. oktober, kan du søge om skolestart i 0. klasse i samme kalenderår.
Skolen forventer, at dit barn er i stand til at følge undervisningen i 0. klasse med henblik på at gå i 1. klasse året efter.
For tidlig skolestartere skal du kontakte dit barns distriktsskole. Skolelederen tager beslutningen i samarbejde med dagtilbud.
Som forælder kan du selv stå for undervisning af dit barn i den undervisningspligtige alder.
Skal dit barn hjemmeundervises, så læs mere om hjemmeundervisning:
Forældre og børn skal generelt selv sørge for befordring til og fra skole og betale eventuelle udgifter til befordring.
I visse tilfælde kan Helsingør Kommune sørge for kørselsordning. Kontakt dit barns distriktsskole for at høre mere, eller læs mere på vores side om kørsel til og fra skole:
I Danmark har vi undervisningspligt - ikke skolepligt. Det betyder, at du kan vælge om dit barn skal gå i folkeskole, i en anmeldt friskole eller få hjemmeundervisning. 0. klasse er en obligatorisk del af grundskolen.
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
Politikken gælder for Helsingør Kommunes folkeskoler, SFO og klubber. Politikken sætter retning for den faglige
Politikken tydeliggør områdets børnesyn og understreger troen på, at alle børn og unge vil, kan og tør yde deres