Grundlisteudvalget er et politisk udpeget udvalg på fem medlemmer.

Udvalgets opgave er én gang hvert fjerde år at udvælge et antal personer, der må anses for egnede til at virke som domsmænd og nævninge.

Grundlisteudvalgets medlemmer:

• Jan Algreen-Ussing (A)
• Annette Steglich-Petersen (B)
• Henrik Carmel (C)
• Freja Södergran (O)
• Bjørn Cronquist (V)

Udvalgets medlemmer er valgt på Byrådets konstituerende møde den 6. december 2021.

Nævninge og domsmænd er med til at løfte en ansvarsfuld og samfundsmæssig vigtig opgave. Som lægdommer er man med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen tager del i det store ansvar, det er at vurdere skyld og bestemme straf. Derudover er lægdommere på en række punkter ligestillede med de juridiske dommere, og man har derfor samme ansvar for de afgørelser, man træffer.

Læs om Domsmandssager og Nævningesager

En lægdommer er en person, der sammen med de juridiske dommere i By- og Landsretten lytter til alle forsvarets og anklagemyndighedens argumenter i en straffesag og derefter sammen med de juridiske dommere dømmer eller frifinder den person, der er anklaget for at have overtrådt straffeloven.

Du kan blive lægdommer, hvis du:

• Har lyst til at gå ind i den ansvarsfulde og vanskelige opgave, det er at dømme andre mennesker.
• Har bopæl i Helsingør Kommune og i øvrigt skønnes egnet til opgaven.

Samtidig kræver Retsplejeloven, at du:

• Er dansk statsborger.
• Taler og forstår tilstrækkelig dansk.
• Er fyldt 18 år inden den 1. januar 2028.
• Er født efter 1951.
• Er ”en uberygtet mand eller kvinde” – altså at du ikke er straffet for en alvorlig lovovertrædelse.

Da retsplejen bygger på mundtlighed, er det vigtigt, at du ikke ser eller hører dårligt.

Følgende personer er dog udelukket fra at være nævning og domsmand:

• Ministre.
• Ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder.
• Ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område.
• Advokater og advokatfuldmægtige.
• Jurister - medmindre de ikke arbejder med juridiske opgaver.
• Præster i folkekirken og andre trossamfund.

Alle landets kommuner har et Grundlisteudvalg, der hver fjerde år skal aflevere en liste med navne på et antal personer, der hver især er fundet egnede til opgaven, og som tilsammen er repræsentative for kommunens sammensætning af fx mænd og kvinder, aldersfordeling og etniske tilhørsforhold.

Listen, der betegnes Grundlisten, skal for Helsingør Kommunes vedkommende indeholde cirka 210 navne, som bliver afleveret til Østre Landsrets præsident, der ud fra kommunernes grundlister trækker lod og sammensætter den endelige liste over lægdommere for den kommende fire års periode 2024-2027.

Det at blive optaget på grundlisten, er altså ikke ensbetydende med, at du også bliver udtaget som lægdommer. Omkring 70 % af personerne på en grundliste ender med at blive udtrukket til den endelige liste over lægdommere. Kun de udtrukne får besked. Beskeden gives af retten i løbet af september 2023. Bliver du ikke udtrukket, hører du hverken fra retten eller Helsingør Kommune, idet kommunen ikke får oplysninger fra retten om den endelige liste.

Lægdommere udtages for fire år ad gangen. 

Hvis du bliver udtaget som lægdommer, kan du normalt regne med at skulle deltage i retssager en enkelt dag ad gangen. Enkelte sager kan dog være så omfattende, at de tager flere dage eller uger. I løbet af et år vil du gennemsnitligt komme til at have fire dage med opgaver som lægdommer. Som lægdommer får du betaling for dit arbejde. Taksten er 1.100 kr. pr. dag. Retten indeholder A-skat. Der er mulighed for kørselsgodtgørelse.

Lægdommere gør normalt kun tjeneste ved deres ”egen”, lokale byret samt på de nærmest beliggende steder, hvor landsretten holder møde.

Grundlisteudvalget skal i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 orientere dig om, at hvis du indsender en ansøgning om optagelse på grundlisten, vil Grundlisteudvalget behandle de oplysninger, du selv afgiver i ansøgningen (navn, personnummer, adresse, stilling, uddannelse etc.), og kontrollere disse oplysninger ved opslag i cpr-registeret. Oplysninger om navn, personnummer, adresse og stilling videregives til præsidenten for Østre Landsret, hvis du optages på grundlisten.

Præsidenten for Østre Landsret indhenter en udtalelse i Kriminalregistret. For at blive optaget som nævning eller domsmand skal man være uberygtet. Præsidenten for landsretten vurderer konkret, hvilke straffe der medfører, at en person ikke kan siges at være uberygtet.