Ejendomsbidrag
På bidragsopgørelsen finder du oplysninger om de ejendomsbidrag, som relaterer sig til din ejendom.
Bidragsopgørelsen kan indeholde oplysninger om rottebekæmpelse, skorstensfejning og kystsikringsbidrag.
Rottebekæmpelse
Gebyr for rottebekæmpelse opkræves af alle ejendomme i kommunen som er registeret med et bebygget areal. Beløbet er bl.a. fastsat på baggrund af ejendommens bebyggede areal pr. 1. januar i året forud for det år, som opkrævningen dækker.
Gebyret for rottebekæmpelse er sammensat af op til tre takster afhængig af størrelsen på din ejendom.
Du kan se taksterne herunder:
- Et fast gebyr på 44,6003 kroner, som opkræves af alle ejendomme med et bebygget areal.
- En kvadratmeterpris på 0,5373 kroner pr. m2 (for bebygget areal på 0-250 m2)
- En kvadratmeterpris på 0,26865 kroner pr. m2 (for bebygget areal over 250 m2)
For ejerlejligheder opkræves kvadratmeterpriserne pr. m2 bolig- og erhvervsareal.
Reglerne for beregning og opkrævning af rottegebyr er fastsat i Rottebekendtgørelsens § 52. Kommunen kan ikke give dispensation for betaling af gebyret.
Skorstensfejning
Som ejer af en ejendom har du pligt til at få renset og efterset din skorsten af en skorstensfejer mindst én gang om året. Du betaler selv for det lovpligtige arbejde. Byrådet skal sørge for at borgerne får tilbudt lovpligtigt skorstensfejerarbejde og Helsingør Kommune har derfor lavet en aftale med skorstensfejermester Martin Nielsen, om lovpligtig udførsel af skorstensfejerarbejde. Helsingør Kommune opkræver betaling for den lovpligtige skorstensfejning over bidragsopgørelsen på vegne af skorstensfejeren.
Gebyr for skorstensfejning er fastsat på baggrund af vejledende takster fra Skorstensfejerlauget. Har du spørgsmål om skorstensfejning, herunder til- og afmelding af skorstensfejning, skal du selv kontakte din skorstensfejer. Eventuelle tilbagebetalinger eller opkrævninger i løbet af året foretages af skorstensfejeren selv.
Skorstensfejermester Martin Nielsen
Tlf.: 49 29 89 88
E-mail: kontor@skorstensfejerhelsingor.dk
Du kan frit vælge en anden skorstensfejermester end den, der er tildelt området. Det kan være dyrere, da der må forventes opkrævning af tillæg for kørsel mv.
Vælger du en anden skorstensfejermester, skal arbejdet kunne dokumenteres fx ved forevisning af en kopi af din regning. Du skal huske at afmelde skorstensfejningen hos den nuværende skorstensfejer.
Link til Skorstensfejerbekendtgørelse
Kystsikringsbidrag
Kystsikringsbidrag opkræves over bidragsopgørelsen beregnet efter antal parter. Det er Kystsikringslaget, der foretager partsfordelingen og beslutter størrelsen på det samlede beløb, der ønskes opkrævet.