Royal Run i Helsingør
Få information om Royal Run
Der er begrænsninger på, hvornår du må bo fast i dit sommerhus. Der er dog mulighed for at få dispensation til at bo i sommerhuset hele året.
Det er ikke lovligt at bo i et sommerhus i et sommerhusområde fra 1. november til udgangen af februar bortset fra weekender og kortvarige ferieophold. Fra 1. marts til 31. oktober må du gerne bo fast i sommerhuset.
Kommunen kan efter planlovens bestemmelser dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse i særlige tilfælde og kun som en personlig dispensation til ejeren og dennes ægtefælle/samlever.
Dispensation kan gives af følgende årsager:
Dispensationen er personlig og betyder, at ejeren kan bo hele året i sommerhuset. Desuden kan ægtefælle, samlever og børn flytte ind i husstanden.
Hvis ejeren, der har dispensation, fraflytter sommerhuset, skal hele husstanden flytte. Hvis ejeren, der har dispensation dør, så kan ægtefælle, samlever og/eller børn fortsat bo lovligt i sommerhuset.
Hvis du vil søge dispensation til helårsbeboelse i et sommerhus i et sommerhusområde, kan du henvende dig til Center for By, Land og Vand.
En pensionist, der ejer et sommerhus i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 1 år.
Ved pensionist forstås:
En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.
Kommunen skal hvert år pr. 1. november give flyttepåbud til enhver, som er registreret i CPR med ulovlig bopæl i et sommerhus.
Ved ”ulovlig bopæl” forstås, at sommerhusbeboeren ikke i henhold til planlovens bestemmelser lovligt kan anvende sommerhuset til helårsbeboelse.
Efterkommer du ikke påbuddet, skal kommunen indgive politianmeldelse og udstede tvangsbøder.
Reglerne om forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse findes i planloven. Du kan finde planloven på www.retsinformation.dk.
De relevante bestemmelser er:
Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - undlad at skrive følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive gjort offentligt tilgængelig.