I Kulturens Ungepulje kan I få støtte til alt fra musik, kunst og teater til digitale og eksperimenterende projekter. Send jeres ansøgning, og vær med til at forme kulturlivet i Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Kvistgård, Tikøb, Gurre, Hornbæk, Hellebæk, Ålsgårde og hele Helsingør Kommune.
Kulturens Ungepulje (KUP)
Kulturudvalget har en ungepulje, der støtter unge i Helsingør Kommune i at gennemføre kreative og kulturelle projekter til gavn for både by og fællesskab.
Nyttige informationer om Kulturens Ungepulje (KUP)
Ansøgningsfrist
- Puljen kan søges når som helst.
- I kan forvente svar inden for en måned efter modtagelse af jeres ansøgning.
- I juli er der dog forlænget svartid grundet sommerferie.
Da puljen kan søges løbende, kan den løbe tør for midler inden årets udgang. Det vil stå på hjemmesiden, hvis det sker.
Kriterier for Kulturens Ungepulje (KUP)
Ansøg om op til 10.000 kr. Puljen kan søges af unge der:
- Bor i Helsingør Kommune.
- Er 18-25 år.
Projektet skal foregå i Helsingør Kommune.
Tilskuddet udbetales til ansøgers NemKonto via CPR-nummer. Da det ikke dækker personligt honorar til ansøger, indgår det ikke i ansøgers indkomst og skal ikke oplyses til Skat.
Det får du med Kulturens Ungepulje
- Økonomisk støtte til at gennemføre jeres arrangement eller initiativ.
- Mulighed for en KUP-mentor - en lokal kulturperson, der guider jer undervejs.
- Adgang til faciliteter i Helsingør Kommunes institutioner efter aftale.
Hvem kan søge Kulturens Ungepulje?
Puljen kan søges af unge borgere i Helsingør Kommune mellem 18-25 år. Puljen kan søges af individuelle unge, der ønsker at afholde et arrangement i kommunen for, med og af unge.
KUP støtter
- Projekter skabt af unge.
- Fællesskaber for, med og af unge.
- Nybegyndere og amatørprojekter med små budgetter, der prøver kræfter med fundraising for første gang.
- Små “her og nu”-projekter.
- Ungdomsdemokratiske projekter.
- Nyskabende initiativer og originale idéer.
- Tværkunstneriske projekter.
KUP støtter ikke:
- Projekter der allerede er afholdt.
- Udlandsrejser og projekter, udenfor Helsingør Kommune.
- Kommercielle arrangementer.
- Støttearrangementer, hvor overskuddet fra salg og entré går til et velgørende formål eller til driften i en organisation.
- Flybilletter.
- Løn og honorarer til ansøger selv.
- Partipolitiske, religiøse, ekskluderende eller diskriminerende projekter.
- Private arrangementer.
Formål med Kulturens Ungepulje
Formålet med KUP er at understøtte initiativer til kulturaktiviteter og kulturarrangementer, der jævnfør Byrådets Vision 2030, er med til at markere Helsingør Kommune lokalt, nationalt og internationalt gennem et stærkt kulturliv.
Med KUP ønsker Helsingør Kommune at:
- Åbne muligheder for fællesskaber, der øger livskvaliteten.
- Arbejde på, at alle borgere gennem hele livet har mulighed for at indgå i forskellige former for fællesskaber.
- Markerer os lokalt, nationalt og internationalt gennem et stærkt kulturliv.
- Styrke ungeindsatsen - med fokus på brugerdrevne aktiviteter, eksperimenter, nytænkning og uformel talentudvikling.
- Arbejde for at flere unge bruger kulturen – ved at levere et varieret udbud, tage unge med på råd, nedbryde barrierer og skabe større synlighed om tilbuddene.
Hvad skal I gøre, hvis I får støtte?
Fortæl, at I har fået støtte
Hvis I kommunikerer om jeres projekt, skal det fremgå, at det er støttet af Kulturens Ungepulje i Helsingør Kommune. Det kan fx være, at I bruger Helsingør Kommunes logo på jeres plakat.
Evaluering
Senest tre måneder efter projektet er slut, skal I udfylde en kort evaluering med tre billeder. I evalueringen beskriver I, hvordan projektet gik, og hvad I nåede.
Center for Kultur, Erhverv og Fritid
Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kultur@helsingor.dk
