Vibrio og andre havbakterier i badevandet

Når havvandet bliver varmt om sommeren, kan der komme flere havbakterier som Vibrio og Shewanella. Bakterierne findes naturligt i havvand, trives især i varme perioder og kan også forekomme i Øresund.

Langt de fleste kan trygt bade i havet. Har du kroniske sygdomme, åbne sår eller nedsat immunforsvar, bør du dog være særligt opmærksom.

Vibrio og Shewanella findes naturligt i havvand. Bakterierne trives især, når havvandet bliver varmt, og derfor kan der være flere af dem i varme sommerperioder.

Infektioner med havbakterier er sjældne, men kan i nogle tilfælde være alvorlige.

Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder ikke generelt badning i havvand. Risikoen for infektion vurderes som meget lav.

Du bør dog være særligt opmærksom ved badning, hvis du:

  • Har åbne sår. 
  • Har nedsat immunforsvar.

Rådet gælder generelt ved badning i havvand – også når der ikke er konstateret Vibrio i vandet. Personer med kronisk sygdom kan også have større risiko for at blive alvorligt syge.

Infektioner med havbakterier er sjældne, men kan blandt andet give:

  • Rødme, smerter eller hævelse omkring et sår.
  • Blærer ved et sår.
  • Diarré, kvalme eller opkast.
  • Øreinfektion.
  • Feber og påvirket almentilstand.

Nej. Vibrio indgår ikke i den almindelige kontrol af badevandet, og der er ikke fastsat grænseværdier for Vibrio i badevand. 

Helsingør Kommune kontrollerer løbende badevandskvaliteten ved kommunens strande. Her undersøges badevandet blandt andet for E. coli og enterokokker.

Se den aktuelle badevandskvalitet ved strandene i Helsingør Kommune

Statens Serum Institut overvåger forekomsten af infektioner med havbakterier i Danmark.

Center for By, Land og Vand

Stengade 59 
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - undlad at skrive følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive gjort offentligt tilgængelig.