Introduktion til socialområdet

Enhver er ekspert i sit eget liv og skal have mulighed for at leve så selvhjulpent som muligt.

Derfor skal kommunen altid henvise til det mindst omfattende tilbud, der kan imødekomme dit samlede hjælpebehov. Alle medarbejdere skal arbejde for, at dit netværk og lokalsamfundet så vidt muligt kommer i spil med henblik på at støtte dig bedst muligt, så den kommunalt visiterede indsats på sigt kan sættes ned eller bliver overflødig.

Visitation og Indsats (myndighedsafdelingen) i Center for Social Indsats og Bolig arbejder desuden ud fra et princip om helhedsorienteret sagsbehandling. Det vil sige, at rådgiveren påtager sig et koordinerende ansvar i forhold til kommunens andre fagområder, når der er behov for en helhedsorienteret sagsbehandling.

Fokus på forebyggelse

Når kommunen henviser til støtte, er fokus på forebyggelse og på så vidt muligt at indtænke uvisiterede tilbud, enten i kommunalt regi eller i det almene samfund. Uvisiterede tilbud er tilbud, hvor du kan komme frit, og hvor der ikke foreligger en afgørelse fra Visitation og Indsats’ side om, hvor meget og hvor længe du kan bruge tilbuddet.

Hvis du har behov for en visiteret indsats – altså en indsats, hvor omfanget og indholdet er fastlagt af Visitation og Indsats – så skal det altid være den indsats, der griber mindst muligt ind i dit liv og giver dig bedst mulighed for at leve dit liv uden at være afhængig af professionel hjælp og støtte.

Kvalitetsstandarderne beskriver blandt andet det politisk besluttede serviceniveau i Helsingør Kommune, som er vedtaget af Byrådet. Serviceniveauet er et vejledende niveau, som kan understøtte en forventningsafstemning. Når rådgiveren i Visitation og Indsats skal vurdere hvilken type og omfang af støtte, du har brug for, sker det altid baggrund af en konkret og individuel faglig vurdering af dine behov: Rådgiveren vil desuden tage udgangspunkt i dine ønsker, håb og drømme. For nogle sociale tilbud gælder det, at et Visitationsudvalg skal træffe den endelige beslutning. 

Derudover indeholder kvalitetsstandarderne en beskrivelse af det typiske indhold i de forskellige ydelser eller tilbud, du som borger kan få indenfor den lovgivning, som Center for Social Indsats og Bolig forvalter på vegne af Byrådet.

Formålet med kvalitetsstandarderne er flerdelt:

For dig som borger

Hvis du som voksen over 18 år har behov for hjælp som følge af nedsat funktionsevne, kan du bruge kvalitetsstandarderne som en guide til hvilke muligheder, der er for hjælp efter den sociale lovgivning og hvilke kriterier, der er for at få en given hjælp. Der er en kvalitetsstandard for hver af de ydelser, som kommunen kan tilbyde på voksensocialområdet.

For kommunens medarbejdere

Myndighedsfunktionen (rådgivere i Visitation og Indsats) skal bruge kvalitetsstandarderne som vejledende redskab i sagsbehandlingen, og rådgiverne henviser til kvalitetsstandarderne i deres afgørelser. De medarbejdere, som du samarbejder med i det daglige, kan bruge standarderne i dialog med dig om rammerne for den støtte, du har fået bevilget. Bevillingen følger lovgivningen og gældende retspraksis, og kvalitetsstandarden er udtryk for, hvis der politisk lokalt i Helsingør Kommune er besluttet et konkret vejledende serviceniveau.

Strategisk og politisk

For kommunens ledelse og politikere er kvalitetsstandarderne et vigtigt styringsredskab til de faglige og økonomiske prioriteringer på socialområdet.

Kerneopgave

Både myndighedsafdeling og socialpædagogiske tilbud arbejder ud fra Center for Social Indsats og Boligs fælles kerneopgave: 

• Vi bidrager til, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv.

Grundlæggende principper

Medarbejderne på socialområdet i Helsingør Kommune arbejder efter følgende principper:

• Vi tror på, at mennesker med psykiske lidelser kan komme sig helt eller delvist og få et godt liv med eller uden funktionsnedsættelser (recovery).
• Vi tror på, at mennesker med varige funktionsnedsættelser (fx udviklingshandicap) ønsker et selvstændigt liv, mens de samtidig støttes i at vedligeholde og eventuelt udvikle deres funktionsevne.
• Mennesker har forskellige behov på forskellige tidspunkter i deres liv. Vi målretter derfor indsatser i forhold til borgernes forskellige livsfaser og aktivitetsniveau.
• Vi ser muligheder og udnytter de rammer, vi har, så vi imødekommer nye behov på området.
• Vi starter i god tid med at vurdere behov – udviser rettidig omhu.
• Vi sikrer os, med dokumentation og data, at de sociale indsatser virker.
• Indsatsen skal være mindst muligt omfattende og indgribende i borgerens liv.
• Vi arbejder med fleksible indsatser rettet mod borgerens behov nu og her.
• Vi fokuserer på forandring og udviklingsperspektiver i den enkelte borgers liv.
• Vi har en ambition om et godt møde og tillidsfuld relation med borgeren.
• Vi er lydhøre over for borgernes oplevelse af samspillet med kommunen og tilfredshed med indsatserne.

Tilbuddene på det specialiserede socialområde gives efter serviceloven (SEL), almenboligloven (ABL) og lov om specialundervisning for voksne.

Indsatstrappe

Indsatstrappen er et princip om, at du altid skal have en indsats, der er målrettet dine behov og den mindst omfattende indsats. Når rådgiverne vurderer hvilken indsats, der er den rette for dig, skal de vælge den indsats, der mest præcist og tilstrækkeligt opfylder dine behov og kan understøtte din selvhjulpenhed og udvikling. Det er ambitionen, at tilbuddene skal støtte dig, så du enten kan blive eller bevæge dig ned af indsatstrappen mod mindre omfattende tilbud.

Den kommunale indsats har fokus på din selvhjulpenhed og rehabilitering. Rehabilitering og habilitering handler om at kommunen skal understøtte dit potentiale mest muligt. For nogle vil det betyde, at målsætningen er så høj en grad af selvhjulpenhed som muligt. For andre vil indsatsen have mere fokus på at opretholde det nuværende funktionsniveau eller undgå, at du mister funktioner.

Recovery (at komme sig)

Helsingør Kommune arbejder med recovery ud fra denne forståelse: 

• At mennesker kan komme sig, helt eller delvist, fra psykiske udfordringer og lidelser.
• Recovery er det enkelte menneskes personlige proces.
• "Recovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan som personerne selv definerer det, med eller uden symptomer og problemer, som kan komme og gå" (Social- og Boligstyrelsen). 

Recovery er altså den enkeltes individuelle proces mod at komme sig. Professionelle eller andre kan understøtte en recoveryproces (gennem recoveryorienteret rehabilitering), men det er kun dig selv, som kan komme dig og komme oven på igen.

Forskning i recovery viser, at forbundethed, håb og optimisme, identitet, mening med tilværelsen og empowerment er vigtige for menneskers recoveryproces. 

Rehabilitering

Rehabilitering er et samarbejde mellem dig, dine eventuelle pårørende eller netværk, fagfolk og andre relevante parter og tager udgangspunkt i din samlede livssituation. Begrebet dækker altså den indsats, professionelle kan tilbyde for at understøtte din udvikling – fx mod at komme dig fra en psykisk sygdom eller blive mere selvhjulpen, hvis du har et andet handicap.

I den rehabiliterende tilgang fokuserer de professionelle på at understøtte din udvikling og på at støtte dig i at styrke, udvikle og bevare dine egne ressourcer. På den måde støttes du i at opretholde en selvstændig tilværelse. Målet er, at du kan leve et meningsfuldt liv med mest mulig aktivitet, deltagelse og livskvalitet.

Kommunen kan sætte ind med en rehabiliterende indsats tidligt og med et forebyggende sigte, fx hvis du har lettere problematikker eller blot er i risiko for at få problemer med dine fysiske, mentale, kognitive eller sociale færdigheder. Men en rehabiliterende indsats kan også handle om at hjælpe dig med at blive ved med at kunne det du kan, eller undgå at du mister funktionsevne. Så kaldes indsatsen habiliterende. Det kan være relevant for dig, som enten er født med et handicap eller har fået det i løbet af livet.  

Hvor kan jeg få vejledning?

Hvis du har brug for hjælp, så kan du søge råd og vejledning i Åben Rådgivning på Vinkeldammen. De har åbent tirsdage og torsdage kl. 10-12, og her kan du møde en socialpædagogisk vejleder og en rådgiver fra Visitation og Indsats.

Læs om Åben Rådgivning og se kvalitetsstandarden for råd og vejledning.

Hvis du vil, kan du også læse mere eller få rådgivning hos DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet eller ved at kontakte en bruger- eller pårørendeorganisation, som er relevant for dig. Mange har gode rådgivningsfunktioner.

OBS på, at det IKKE er en forudsætning for at søge støtte, at du kender mulighederne. Rådgiveren vil vejlede dig.

Dit møde med rådgiveren - udredningssamtale

Hvis kommunen ikke kan hjælpe dig med råd og vejledning, så vil du i forlængelse af Åben Rådgivning blive inviteret til et møde, hvor en rådgiver i Center for Social Indsats og Bolig vil udrede dit støttebehov og funktionsevne. Dette kaldes en udredningssamtale.

Du vil få en indbydelse i din e-boks eller pr. brev med tid og sted for mødet. Du er velkommen til at tage en ven, pårørende eller bisidder med til mødet.

Til udredningssamtalen vil rådgiveren tale med dig om dine ressourcer og udfordringer i forhold til at klare hverdagen. Rådgiveren bruger Voksenudredningsmetoden, som er beskrevet nedenfor. Du behøver ikke forberede noget til dette møde. Mødet varer alt fra ½ til 1½ timer. Der kan også være behov for at afholde mere end et møde.

Efter udredningssamtalen vil rådgiveren gå i gang med at indhente yderligere oplysninger, hvis du giver samtykke til det. Det kan være fra læger, Jobcentret, botilbud eller lignende. Dette er med til at oplyse dit støttebehov og hvordan du fungerer set fra flere perspektiver.

Afgørelse

Når rådgiveren har modtaget alle oplysningerne, så laver han/hun en samlet udredning og en socialfaglig vurdering. Hvis du indstilles til støtte, så vil det blive behandlet på et internt visitationsudvalg.

Du vil altid modtage en skriftlig afgørelse, uanset om du bevilges støtte eller får afslag. I afgørelsen er der en klagevejledning, men du kan også herunder se hvordan man klager:

Klagevejledning

Du kan klage til Helsingør Kommune, Center for Social Indsats og Bolig, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør.

Du kan klage både mundtligt via telefon, skriftligt pr. brev eller via digital post til Helsingør Kommune.

Klagen skal være modtaget hos Center for Social Indsats og Bolig inden for fire uger efter afgørelsen. Du kan klage ved at sige/skrive ’jeg klager’, eller du kan vælge at uddybe klagen. Hvis du vil indlevere mere materiale eller yderligere oplysninger, skal du gøre Center for Social Indsats og Bolig opmærksom på det (inden de fire uger) – så venter de med at genvurdere sagen. Når Center for Social Indsats og Bolig har modtaget klagen og eventuelt materiale, vil de genvurdere afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, videresender de sagen til Ankestyrelsen, der tager endeligt stilling. Du bliver orienteret om resultatet af genvurderingen. 

For enkelte tilbud er der andre klagevejledninger. Se dem i de konkrete kvalitetsstandarder.

Helsingør Kommune har været en del af et samarbejde med Ankestyrelsens Task force på det specialiserede voksenområde i årene 2022-2024 for at sætte fokus på at nedbringe fejl i sagsbehandlingen samt sikre borgernes retssikkerhed i sagsbehandlingen. Samarbejdet bestod i gennemgang af sager, undersøgelser og interviews og Helsingør Kommunes myndighedsafdeling scorede over middel, både i starten og i slutningen af målingen. 

Sagsbehandlingsfrister

Du kan se sagsbehandlingsfrister på de forskellige paragrafområder på Helsingør Kommunes hjemmeside. 

Sagsbehandlingstiderne oplyser dig om, hvor længe en sag er undervejs fra første henvendelse/ansøgning, til der træffes en afgørelse i sagen. Sagsbehandlingen indebærer bl.a. samtaler og udredning med borgeren og indhentning af oplysninger fra andre sektorer og samarbejdspartnere. Efter afgørelse kan der være sagsbehandlingstid til selve foranstaltningen iværksættes, afhængigt af omfanget. Der kan være perioder, hvor kommunen ikke kan overholde sagsbehandlingsfristerne. I så fald giver vi dig skriftlig besked.

Her kan du læse om den metode, som rådgiverne bruger til deres sagsbehandling.

Visitation og Indsats’ henvisninger til støtte tager udgangspunkt i voksenudredningsmetoden 2.0 (VUM 2.0). Metoden sikrer en helhedsorienteret og systematisk sagsbehandling. Rådgiveren tager udgangspunkt i dine ønsker, håb og drømme for fremtiden og hvorfor du har søgt støtte hos kommunen. Rådgiveren foretager på den baggrund en udredning, som ligger til grund for en samlet faglig vurdering af dit behov for støtte.

Selve udredningsmetoden

Udredningsmetoden har til formål at understøtte en dækkende vurdering af din situation og ansøgning, herunder dine problemer, ressourcer og ønsker. I forlængelse af dette skal metoden understøtte en udredning, som er tilpasset dine konkrete behov. I udredningen skal rådgiveren derfor kun afdække de temaer og registrere de oplysninger, der har relevans for din konkrete ansøgning. Det er den enkelte rådgiver, der afgør, hvor omfattende udredningen skal være.

Temaer i udredningen af dine behov

Udredningen har til formål at belyse, hvordan dit funktionsniveau påvirker dine muligheder for at deltage aktivt i samfundet og udføre daglige aktiviteter. Udredningsmetoden er bygget op om temaer, som dækker forskellige aspekter af et menneskes liv og situation. Temaerne skal bidrage til at afdække alle relevante aspekter af de problemstillinger, som du kan opleve. Temaerne er:

• Funktioner og forhold, hvor rådgiveren sammen med dig danner sig et overblik over dine fysiske og mentale funktioner og sociale- og sundhedsmæssige forhold.
• Omgivelsesfaktorer, hvor fokus er på de faktorer i dine omgivelser, der enten kan hjælpe eller forhindre din aktivitet og deltagelse.
• Aktivitet og deltagelse, hvor fokus er på dit funktionsevneniveau ift. at udføre og deltage i aktiviteter. Her kan I bl.a. komme ind på relationer, samfundsliv, kommunikation, praktiske opgaver, egenomsorg og mobilitet.

Du kan læse meget mere om voksenudredningsmetoden på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Samlet vurdering af funktionsniveau og støttebehov

På baggrund af udredningen skal rådgiveren vurdere dine overordnede støttebehov og hvilken indsats, der vil gavne dig. Indsatsen skal enten støtte dig i at udvikle funktionsevne, fastholde funktionsevne eller begrænse tab af funktionsevne i forhold til at kunne udføre og deltage i aktiviteter og dermed have et så selvstændigt liv som muligt. Støttebehovet baserer sig på vurderingerne under aktivitets- og deltagelsestemaerne samt en generel, faglig vurdering.

Handleplan og mål

Hvis rådgiveren vurderer, at du er berettiget til en social indsats, så skal de tilbyde dig en handleplan jf. servicelovens § 141. Handleplanen skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret social indsats og bidrage til en fælles forståelse mellem dig og rådgiveren om den sociale indsats. Du kan selv bestemme om du vil have en handleplan. Men uanset hvad, så skal du, sammen med rådgiveren, formulere 1-3 mål for indsatsen ud fra dine ønsker, håb og drømme. Det er disse mål, som guider dit samarbejde med dem, som skal give dig støtten (kaldet 'udfører') - det kan fx socialpædagogisk vejledning, botilbud, beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud. Når du så starter dit samarbejde op med udføreren, kan I sammen formulere delmål, som er skridt på vejen til at nå indsatsmålene.

Hvis du er visiteret til et støttetilbud, så skal de medarbejdere, du samarbejder med i tilbuddet, dokumentere deres arbejde og jeres samarbejde. Dokumentationen skal særligt have fokus på hvordan det går med at opnå indsatsmålene og eventuelle delmål - altså om du har den forventede gavn af den indsats og det samarbejde, som du er visiteret til. Medarbejderen skal så vidt muligt dokumentere i samarbejde med dig. 

Notatpligt

Både rådgiverne i Visitation og Indsats (myndighed) og medarbejderne i Helsingør Kommunes egne tilbud er forpligtet til at føre journal, herunder at følge reglerne om notatpligt. Helsingør Kommune forudsætter, at eksterne tilbud dokumenterer indsatsen efter samme principper.

Både myndighedsrådgivere og udførende medarbejdere i Helsingør Kommune fører løbende journal i systemet KMD Nexus. Rådgiverne skal føre journal i overensstemmelse med offentlighedslovens § 13 og de forvaltningsretlige principper. Det betyder, at de skal føre journal over oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse. Medarbejderne i tilbuddene skal notere indsatser og resultater i forhold til indsatsmål, som du har opstillet sammen med rådgiveren.

På Borgerportalen kan du og dine pårørende se de oplysninger, som Helsingør Kommune har registreret om dig i den elektroniske omsorgsjournal KMD Nexus. Det kan for eksempel være information om:

• Hjemmehjælp
• Sygepleje
• Træning
• Sundhedsfremme
• Hjælpemidler og velfærdsteknologi
• Forebyggende hjemmebesøg
• Sager på social-, handicap- og psykiatriområdet

Det tilbud, som kommunen vælger til dig, skal kunne tilgodese dine behov. Det er myndighedsrådgivernes opgave at følge op på hvorvidt tilbuddet, som du er blevet visiteret til, har den ønskede effekt og leverer den støtte, som kommunen har bestilt. Ved opfølgning vurderer rådgiveren om indsatsen fortsat er nødvendig og fyldestgørende, eller om den skal revideres. Det er forskelligt hvor ofte rådgiver følger op på indsatsen, afhængig af typen af tilbud og hvor stabile dine behov er.

Hvis der sker væsentlige ændringer i dine behov, efter at et tilbud er sat i gang, skal tilbuddet kontakte rådgiveren og orientere om dette.

Hvis du modtager et økonomisk tilskud, så har du oplysningspligt overfor kommunen. Det betyder, at hvis dine behov eller forhold ændrer sig, så skal du orientere Helsingør Kommune.