Arbejdsklausul

Informationer til Helsingør Kommunes arbejdsklausul, herunder krav til udfyldelse og hvordan kommunen gør brug af klausulen.

Accept af arbejdsklausul samt underretning om brug af underleverandører

Leverandøren/tilskuds- eller støttemodtager er forpligtet til at give Helsingør Kommune underretning om klausulen accepteres. Det skal ske senest fem arbejdsdage efter, at kontrakten er indgået.

Som leverandør/tilskuds- eller støttemodtager, skal du skriftlig orientere Helsingør Kommune om, hvilke underleverandører I anvender i forbindelse med opfyldelsen af kontrakter. I den digitale formular bliver I  bedt om at angive navn, CVR-nr. samt hvilke underleverandører, der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret periode samt hvilket arbejde, de udfører.

Udfyld arbejdsklausulen

Udfyld arbejdsklausulen (for IT-virksomheder)

Helsingør Kommunes brug af arbejdsklausuler

Helsingør Byråd har besluttet, at der som bilag til alle Helsingør Kommunes aftaler/kontrakter skal indgå en arbejdsklausul.

Arbejdsklausulen skal indgå i alle kommunens aftaler/kontrakter, herunder bygge- og anlægsarbejder, forpagtning, udlejning samt tjenesteydelser. Varekøb er undtaget.

Særligt for IT-indkøb

Byrådet vedtog i december 2020 en arbejdsklausul, som er særligt rettet mod IT-virksomheder.

Arbejdsklausulen skal indgå i alle kontrakter, hvor tjenesteydelser (support og konsulentydelser) udgør mere end 15 % af den samlede kontrakt. I klausulen præciseres det, at klausulen også gælder for underleverandører, som udfører arbejde i Danmark.

Se Helsingør Kommunes arbejdsklausul Se Helsingør Kommunes arbejdsklausul til IT-virksomheder

Udbud og Indkøb

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: udbud@helsingor.dk