Børnehuset Spiloppen er en kommunal integreret daginstitution med to afdelinger:
- Himmelblå – med både vuggestue og børnehave, beliggende i Gefionsparken.
- Krible Krable – med både vuggestue og børnehave, beliggende på Hymersvej.
Leg, bevægelse og fællesskab
I Spiloppen har vi skønne legepladser, hvor bevægelse, motorik og udendørs aktiviteter er en vigtig del af hverdagen. Vi er DGI-certificerede, og vi bruger også Helsingør Hallen til leg og fysisk aktivitet.
Vi arbejder hele tiden på at skabe den bedste ramme for børnenes trivsel, udvikling og læring. Vores medarbejdere brænder for deres fag, arbejder inkluderende og dokumenterer deres pædagogiske praksis. Vi lægger stor vægt på et tæt og godt samarbejde med forældrene, så vi sammen kan skabe de bedste vilkår for børnene.
Vores værdier
I Børnehuset Spiloppen skal alle børn føle sig som en del af fællesskabet. Vi tager hensyn til det enkelte barns behov, så alle børn bidrager til et rigt og mangfoldigt fællesskab. Det kræver imødekommenhed, accept og anerkendelse af hinanden.
Vi skaber inkluderende læringsmiljøer med fokus på børnenes trivsel og udvikling – både gennem planlagte aktiviteter, daglige rutiner og den spontane leg.
Hverdagen er præget af nærvær. Derfor arbejder vi i mindre grupper, hvor der er tid og plads til det enkelte barn. Vi har også et særligt fokus på sprogarbejde og læringsmiljøer, så alle børn får de bedste muligheder for at udvikle sig.
Forældresamarbejdet er vigtigt for os, og vi lægger stor vægt på åben dialog.
Bestyrelsen
Bestyrelsen i Børnehuset Spiloppen består af forældre, leder og tillidsrepræsentanter fra institutionen. Der afholdes ca. fire møder årligt, hvor der drøftes emner som økonomi, personale, faglighed samt eventuelle budgetændringer, madordninger og lignende.
