Parkering

Læs om gældende parkeringsregler, tidsbegrænsninger på gader og p-pladser, parkering på fortove og rabatter samt i gågader.

Følg altid parkeringskiltene, når du skal parkere

Det er altid skiltningen på de enkelte p-pladser og veje, der gælder uanset, hvad der står på parkeringskortet og i parkeringsappen. Information om parkering på parkeringskortet og i parkerings-appen er kun vejledende.

Luk alle
Åben alle

Helsingør Kommune har valgt at dispensere fra færdselslovens generelle regel om forbud mod parkering delvist på fortov i tættere bebygget område. Der skal ved delvis parkering på fortove være friholdt minimum 1-meters fri bredde til fodgængere.

Køretøjer med en totalvægt på 3500 kg eller mere, må fortsat ikke standse og parkere på fortov. Det er i følge færdselsloven ikke lovligt at parkere i midterrabat. 

Bekendtgørelsen om delvis parkering på fortov

Eksempler på lovlige parkeringer

Du må parkere:

  • 1 timer (inden for ring 01 på parkeringskortet).
  • 3 timer / 24 timer (på enkelte p-pladser). 
  • Vær altid opmærksom på skiltningen i det enkelte område.

Husk altid brug af p-skive.

I gågader hvor kørsel er tilladt, er parkering kun tilladt i de afmærkede båse. 

Se Parkeringskortet

Med parkerings-appen "Parkering Helsingør", bliver du hurtigt vejledt til en af de mange parkeringspladser i Helsingør Kommune. 

Hent P-app til iOS

Hent P-app til Android

Du skal ikke sættes p-skive på:

  • Søndage.
  • Nytårsdag.
  • Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag.
  • Store Bededag.
  • Kristi Himmelfartsdag.
  • 2. pinsedag.
  • 1. og 2. juledag.

Husk at grundlovsdag og juleaftensdag IKKE er helligdage. Vær opmærksom på, at Færdselsloven og lokal skiltning derfor gælder ved fx tidsbegrænsede pladser.

Har du ikke en parkeringsskive, kan du få en hos Parkeringsservice, Helsingør Turistbureau, tankstationer, Byens hoteller m.m.

Helsingør Kommunes parkeringshus med 550 gratis p-pladser er placeret centralt i Helsingør centrum.

Tidsbegrænset parkering

  • 3 timers parkering på dæk -3 til dæk 5 samt dæk 7.
  • 24 timers parkering gælder alle dage på dæk 6, dæk 8 og dæk 9. 
  • Restriktionen gælder mandag - fredag kl. 09.00-17.00 og lørdag kl. 09.00-13.00. Husk p-skiven.

Overalt i parkeringshuset er der en frihøjde på 2,05m.

Åbningstider:

  • Alle dage kl. 06.00-22.00.
  • Helligdage lukket.

P-dæk 0 og p-dæk 1 er døgnåbent. Resten af parkeringshuset er aflåst.

Adgangskort

Man kan købe et adgangskort til parkeringshuset (dæk 2 til 9) og således få adgang til at parkere på de dæk, også om natten.

For yderligere information kontakt Helsingør Bycenters ejendomskontor på: bkh@danskeshoppingcentre.dk

På både Jernbanevej p-plads og Allégade p-plads er der to elbil p-pladser. De ialt fire pladser er alle med 3-timers restriktion. 

Der kan være forskellige udbydere på ladestanderne.

Bilister med elbiler skal ligesom andre bilister sætte p-skiven, når der parkeres på elbil p-pladser.

Ved parkering med elbiler på andre tidsbegrænsede parkeringspladser, skal p-skiven også sættes.

Parkeringsservice

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 20 01
E-mail: parkeringsservice@helsingor.dk