Genanvendelse betyder, at man skiller produkter helt eller delvist ad og bruger materialerne igen til at lave nye ting.
Det kan være:
- Det samme produkt igen: Fx bliver brugte glasflasker knust og lavet til nye flasker.
- Et nyt produkt: Fx kan gamle gulvbrædder blive lavet om til møbler.
Inden for genanvendelse taler man også om:
- Upcycling, hvor brugte materialer bliver til nye produkter af højere værdi - fx plastflasker, der bliver til designmøbler.
- Downcycling, hvor materialet bruges til noget med lavere værdi - fx tekstiler, der bliver til malertæpper eller pudefyld.
- Redesign, hvor gamle materialer omdannes til noget helt andet - fx en brugt frakke, der bliver til en taske.
- Genanvendeligt betyder, at materialet kan genanvendes, hvis det sorteres rigtigt - ikke at det allerede er genanvendt.
Forudsætningen for alt dette er, at vi bliver gode til at sortere affaldet i de rigtige beholdere.
Alt det, der ikke bliver sorteret, ender som restaffald og går op i røg — uanset hvor meget værdi materialet stadig har.
I Helsingør Kommune sorteres i 10 forskellige typer affald: madaffald, restaffald, plast, mad- og drikkekartoner, glas, metal, papir og småt pap, tekstilaffald og farligt affald.
Er du i tvivl, kan du altid bruge den digitale sorteringsguide.