Helsingør Kommune har ført en aktiv klimapolitik igennem mere end 10 år. Med den nye Plan for Klima- og Bæredygtighed 2020-2030 (dec. 2019) styrker Helsingør Kommune sin indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Vi vil samtidig sikre, at vi har en varieret natur, træffe bæredygtige valg og forberede os på fremtidens klimaforandringer. Det overordnede mål for klimaindsatsen er at nedbringe CO2-udledningen til 1,7 tons pr borger pr år i 2030 og blive CO2-neutral i 2045.
Læs Plan for Klima og Bæredygtighed i Helsingør Kommune 2020-2030
Få et hurtigt overblik over Plan for Klima og Bæredygtighed i Helsingør Kommune 2020-2030
Tilslutning til Parisaftalen og C40s Climate Action Planning Framework
Byrådet godkendte den 30. november 2020 et tillæg til Plan for Klima og Bæredygtighedsplan 2020-2030, der beskriver Helsingør Kommune tilslutning til Paris-aftalens klimamål.
Læs Bilag til Helsingør Kommunes Plan for Klima og Bæredygtighed 2020-2030
Virkemiddelkatalog med forslag til lokale klimaindsatser
Virkemiddelkataloget beskriver 54 lokale initiativer der kan understøtte klima- og bæredygtighedsplanens målsætninger. Virkemiddelbeskrivelserne er ligelig fordelt mellem temaerne:
- Energi.
- Transport.
- Bæredygtige byer.
Virkemiddelkataloget er primært målrettet Byrådet i Helsingør Kommune og er et redskab til brug ved budgetforhandlinger og udmøntning af midler. Kataloget er et resultat af arbejdet i Helsingør Kommunes Klimaudvalg, et midlertidigt udvalg bestående af interesseorganisationer, foreninger, byrådspolitikere, eksperter og samarbejdspartnere.
Læs Virkemiddelkataloget fra Klimaudvalget
Forlængelse af reduktionsstien frem mod 2045
Med byrådets vedtagelse af Plan for Klima og Bæredygtighed 2020-2030 har Helsingør Kommune forpligtiget sig til at skulle være CO2-neutrale i 2045. Ea Energianalyse har bistået med beregninger, der kan dokumentere, hvordan en forlængelse af klimaplanens reduktionssti realistisk kan se ud frem til 2045. Der er sket en markant ændring i den nationale politiske virkelighed med regeringens målsætning om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030. Dette bliver udmøntet i mere fordelagtige rammebetingelser for Helsingør Kommunes eget arbejde med at reducere CO2. Den største omstillingsopgave for Helsingør Kommune er transportsektoren, og det er også her en væsentlig restmængde af CO2-udledninger ligger. Det skyldes, at kommunen er begrænset af, at omstillingen af transportsektoren i høj grad er nationalt funderet, og derfor i stort omfang følger den nationale politik. Helsingør Kommune kan samlet set godt nå i målet om at være CO2-neutral i 2045, men det kan være nødvendigt at anvende carbon-offsetting, for at imødekomme en mindre restudledning i 2045.
Læs notat om forlængelse af reduktionsstien frem mod 2045