Tikøb Dagtilbud

Plads til hvert enkelt barn med fokus på trivsel, leg, bevægelse og læring.

Læs mere om Tikøb Dagtilbud

Værd at vide om Tikøb Dagtilbud

I barnets indkøringsperiode er det vigtigt for os, at I som forældre føler jer trygge og har tillid til os. Derfor vægter vi den daglige kommunikation højt. Jeres tillid og tryghed ved aflevering smitter af på barnet. Barnet kan aflæse og fornemme jeres signaler – noget der har stor betydning for barnets egen tryghed og trivsel.

Til det første møde afsætter vi altid god tid og en fast kontaktperson, som oftest barnets kontaktpædagog. Her har I mulighed for at være nysgerrige og stille spørgsmål om vores praksis og pædagogik. Sammen danner vi et fælles billede af barnet og overvejer, hvordan indkøringen og modtagelsen bedst tilrettelægges.

Vi anbefaler en indkøring på 1-2 uger. På det første møde udarbejder vi en plan for barnets indkøring.

I Tikøb Dagtilbud har vores fælles forældrebestyrelse besluttet, at alle børn er en del af frokostordningen. Det betyder, at når I vælger Tikøb Dagtilbud, tilvælger I automatisk frokostordningen til jeres barn.

Ud over frokost får jeres barn også morgenmad mellem kl. 6.30 og 7.30 samt et let eftermiddagsmåltid kl. 13.30.

Vi tilrettelægger vores daglige pædagogiske arbejde med udgangspunkt i de seks temaer i lærerplanen: 

  • Alsidig personlige udvikling.
  • Sociale kompetencer.
  • Sproglige kompetencer.
  • Krop og bevægelse.
  • Naturfænomener og matematik.
  • Kulturelle udtryksformer og værdier.

Pædagogisk tilsyn gennemføres hvert andet år af en konsulent. Du er velkommen til at kontakte Tikøb Dagtilbud, hvis du ønsker at høre om den pædagogiske tilsynsrapport. 

På Tikøb-matriklen er tydelighed, relationer, motivation og glæde vores bærende værdier.

"Fortæl mig – jeg glemmer. Vis mig – jeg husker måske. Involver mig – jeg forstår."
– Konfutse (551-479 f.Kr.)

Vores børne- og læringssyn

  • Vi ved, at alle børn er unikke. Alle børn kan og gør deres bedste. Vi motiverer det enkelte barn til at ville mere, kæmpe mere og kunne mere. Derfor møder vi hvert barn med nysgerrighed, tydelighed og venlighed.
  • Alle børn har værdi i sig selv og udvikler sig gennem passende udfordringer. Vi ved, at læring sker gennem sanserne. Derfor skaber vi inspirerende læringsmiljøer – på stuen, i klassen, i naturen, på legepladsen, i nærmiljøet og i hverdagen.
  • De voksne har ansvaret for at forstå det enkelte barns udgangspunkt og skabe motivation for udvikling og læring.
  • For os er det vigtigt, at læring er i bevægelse – både individuelt og i fællesskabet, personligt og socialt.
  • Glade børn er børn i trivsel.

Tikøb-matriklen ønsker at være et af Nordsjællands mest kreative, lærerige og udviklende læringsmiljøer med udgangspunkt i det enkelte barns handle-, deltagelses-, udviklings- og læringsmuligheder i fællesskabet.

  • Derfor arbejder vi ud fra et barneperspektiv, hvor vi ser rundt om barnet, fra barnet og på barnet i de fællesskaber, det er en del af.
  • Derfor skal læringsmiljøerne afspejle vores forståelse af læring og udvikling.
  • Derfor skal vores børn møde verden med motivation og gåpåmod. De skal have lyst, mod og evne til at møde fremtiden.
  • Derfor lægger vi vægt på samarbejde på tværs, hvor de professionelle beriger, inspirerer og lærer af hinanden for at højne kvaliteten i vores arbejde.
  • Derfor indgår vi i dialog med børnene som ligeværdige individer.
  • Derfor ser vi forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere omkring barnet.

Besøg os

I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i Tikøb Dagtilbud. Kontakt afdelingsleder Christina Daugaard Harlyk for at aftale et besøg

Tikøb Dagtilbud
Præstegårdsvej 19A
3080 Tikøb 

Afdelingsleder
Christina Daugaard Harlyk
Telefon: 49 28 41 99
Mail: cdhar@helsingor.dk 

Åbningstider
Mandag til torsdag: kl. 6.30-17.00
Fredag: kl. 6.30-16.15

Kontakt stuerne

Kontakt Vuggestue

Telefon: 49 28 11 78

Kontakt Børnehave

Telefon: 49 28 11 80 eller 49 28 11 77

Kontakt Kontor

Telefon: 49 28 41 99